Mens bilkøerne på indfaldsvejene til de store byer er tilbage på samme niveau, som før Mette Frederiksen lukkede landet ned 11. marts, så er der stadig rigeligt med plads til passagererne i busser og tog.
Cirka hver tredje passager er stået af den kollektive transport. DSB kører med mellem 70 og 75 procent af det normale antal passagerer for årstiden. Københavns metro er helt nede på 65 procent af normalen, mens Movia skønner at have godt 30 procent færre passagerer.




























