Når man er på flugt fra et af de mest rædselsfulde diktaturer på kloden, stemplet som desertør efter en chokerende brutal borgerkrig og har gennemlevet flere års adskillelse fra familie og venner, kunne rastløshed og vrede snildt være følgevirkninger.
Men syriske Hatem Alaboud tager genvordighederne med det, man bedst kan betegne som venlig ro. Politiken har talt med ham flere gange over de seneste år, og nok er han ked af landflygtigheden, men han smiler altid, når man møder ham. For det er slut med at kigge sig over skulderen, fordi man er bange for et barskt sikkerhedspoliti.




























