Coronakrisen giver lavere lønstigninger, men fagbevægelsen mener, at reallønnen er sikret

Leif Beck Fallesen: De menneskelige omkostninger ved en konflikt midt i en coronakrise ville have været uoverskuelige

Politibetjente på Roskilde Festival, da man kunne komme der. Om de får samme opgave i år, er uvist, men nu har de i det mindste fået et bud på kommende års løn.  Foto: Emma Sejersen/POLFOTO
Politibetjente på Roskilde Festival, da man kunne komme der. Om de får samme opgave i år, er uvist, men nu har de i det mindste fået et bud på kommende års løn. Foto: Emma Sejersen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Der var ingen, der ventede en gentagelse af konflikterne i forbindelse med de offentlige overenskomster i 2018. Men der var nu heller ikke mange, der troede, at det ville lykkes at lande et forhandlingsresultat for de knap 200.000 ansatte i staten på rekordtid i den forløbne weekend. Resultatet bliver toneangivende for de 500.000 ansatte i den kommunale sektor og 145.000 medarbejdere i regionerne, på samme måde som industriens overenskomster er det i den private sektor.

Den helt oplagte forklaring på, at det gik så hurtigt og smertefrit er naturligvis coronakrisen. Den seneste nedlukning og frygten for nye mutationer af coronavirussen har styrket de offentlige arbejdsgiveres stærkeste kort i forhandlingerne: At der er betydelig usikkerhed om udviklingen i dansk økonomi og ikke mindst de offentlige finanser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her