Det skal være muligt at tage sin cykel med i alle Movias busser, når restriktionerne er ophævet.

Snart kan du tage cyklen med i bussen på Sjælland og i hovedstadsområdet

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Når restriktionerne er ophævet, og busserne igen kan køre uden pladskrav og coronarestriktioner, skal det være muligt at tage cyklen med. I hvert fald på Sjælland. Det skriver busselskabet Movia torsdag i en pressemeddelelse.

Selskabet åbner i et toårigt forsøg op for cykler i alle busser på Sjælland - også hovedstadsområdet.

Forsøgsperioden sættes i gang, ligeså snart restriktionerne på transportområdet er ophævet, skriver selskabet.

For at undgå pladsmangel, vil cyklen dog ikke kunne tages med i myldretiden eller natten til lørdag og søndag.

Det vil koste en normal cykelbillet at have den med.

Tidligere har man kunnet tage cyklen med i mange af Movias busser, men ikke alle.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her