Det skal være billigere at lade op, så elbilerne bliver endnu mere attraktive. Derfor lægger regeringens bilkommission op til at fjerne det, som kommissionsformand Anders Eldrup kalder »et miskmask« af afgifter på strømmen.
I dag risikerer elbilejere at betale 90 øre per kilowatt-time til staten, medmindre de lader op gennem et af de specialiserede firmaer som E.On og Clever. Disse firmaer slipper med 0,4 øre. Bor man i hus med elvarme, er afgiften kun 0,8 øre.



























