Hvis Sundhedsministeriet ikke havde tilbageholdt et vigtigt notat, kunne man have undgået den panik og de mange fejl, der opstod, da regeringen i al hast besluttede, at alle mink i Danmark skulle aflives.
Det mener den radikale sundhedsordfører Stinus Lindgreen, der vil have opklaret, hvorfor han og flere andre politikere i Folketinget ikke fik udleveret notatet fra Statens Serum Institut, der viste, at den særlige minkmutation - Cluster 5 - ikke var så farlig, som regeringen havde gjort den til.




























