Til forskel fra Danmark holdes alle folkeskoler i Norge som udgangspunkt åbne.
Som et alternativ til at lukke helt ned, er skolerne underlagt en såkaldt trafiklysmodel, hvor forholdsregler for at begrænse smitte skrues op og ned, alt efter hvad de lokale sundhedsmyndigheder anbefaler. Dog er det bestemt, at skoler ikke må være underlagt strengere krav, end hvad der findes nødvendigt.




























