Der er mange grunde til, at Mette Frederiksen og andre af de ledende socialdemokrater jævnligt fremhæver Poul Nyrup Rasmussens regeringer fra 1993 til 2001 som et langt mere vellykket og klassisk socialdemokratisk forbillede end de fire besværlige år under Helle Thorning-Schmidt.
Frederiksens vaccinediplomatiske fremstød i Mellemøsten udgør imidlertid et interessant spejl på tiden, da Nyrup og Mogens Lykketoft sad på flæsket i Socialdemokratiet. Et spejl, der illustrerer en ret fundamental drejning af både socialdemokratisk og dansk udenrigspolitik med Mette Frederiksen ved roret.




























