Egentlig burde 8-årige Mika Hecht slet ikke være her. Hun kommer trækkende med sin cykel foran butiksarkaderne i Brøndbyøster side om side med sin far. Han hedder Rasmus Hecht. Og han burde heller ikke være her.
»Jeg skulle egentlig have arbejdet i dag. Så det har kostet mig en feriedag. Det er ikke helt optimalt, men det er klart, at så måtte vi jo finde en løsning«, siger han.




























