Efter flere år med presseveer har Folketinget født en baby, der kan blive et udfordrende bekendtskab for nutidige og fremtidige ministre.
Babyen har fået det lidt kedsommelige navn Granskningsudvalget, men der er tale om en reel demokratisk nyskabelse. Medlemmerne af det nyoprettede udvalg får nye magtmidler til at presse relevante oplysninger ud af ministre med problemsager om coronahåndtering, børn og mødre i Syrien eller noget helt tredje.




























