I dag er det ikke ulovligt at udgive sig for at være en anden på nettet. Men det vil det blive ifølge flertal.

Malte Prehn oplevede at blive udsat for identitetstyveri. Nu fører hans oplevelser til lovændring

Malte Prehn oplevede, at en anden udgav sig for at være ham på nettet og narrede en masse forskellige piger til at forelske sig i ham. I dokumentarserien '100 falske forelskelser' prøvede Malte Prehn at råbe politikerne op. Det ser nu ud til at have båret frugt. Foto: Mikkel Mørch Harsløf/Nordisk Film/DR
Malte Prehn oplevede, at en anden udgav sig for at være ham på nettet og narrede en masse forskellige piger til at forelske sig i ham. I dokumentarserien '100 falske forelskelser' prøvede Malte Prehn at råbe politikerne op. Det ser nu ud til at have båret frugt. Foto: Mikkel Mørch Harsløf/Nordisk Film/DR
Lyt til artiklen

Regeringen og støttepartierne er enige om at kriminalisere identitetstyveri ikke mindst på internettet. Det skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er for nuværende kun ulovligt at udgive for at være en anden på internettet, hvis der er et økonomisk motiv. Men der er stadigt flere sager, hvor borgeres billeder og personlige informationer bliver misbrugt til andre formål.

»At opleve at få sin identitet stjålet eller misbrugt – eksempelvis ved at der er oprettet en falsk profil på et socialt medie med ens navn og billede – er meget ubehageligt og krænkende for den person, det går ud over. Derfor er vi nu enige med Radikale Venstre, SF og Enhedslisten om at indsætte en selvstændig bestemmelse om kriminalisering af identitetstyveri i straffeloven, så lovgivningen følger med den digitale kriminalitets udvikling«, skriver justitsminister Nick Hækkerup (S).

Lovforslag fremsættes efter sommerferien

Problemet med tyveri af identitet på nettet er blevet understreget af en stribe sager, blandt andet DR3-dokumentarserien ’100 falske forelskelser’ om Malte Prehn, der i årevis fik misbrugt sine profilbilleder. Retsordfører for SF, Karina Lorentzen Dehnhardt, der har fremsat et beslutningsforlag på området, siger, at »alle tror, at det allerede er ulovligt«, men at det ikke er det.

»Begår man et identitetstyveri i dag, så er der ikke noget i straffeloven, der dækker det, hvis ikke der er et økonomisk motiv. For så er det bedrageri. Men rigtigt meget identitetstyveri er ikke med et økonomisk motiv for øje. Men i dag er det desværre ikke ulovlig at stjæle andres billeder og bruge dem til chikane, stalking eller alt muligt andet«, siger hun.

Regeringen og støttepartierne er enige om, at der efter sommerferien skal fremsættes lovforslag, der under loven om freds- og æreskrænkelser skal gøre det forbudt uberettiget at udgive »sig for at være en anden person ved brug af denne persons identitetsoplysninger«.

Straframmen vil være på op til seks måneders fængsel.

»Det må være helt forfærdeligt at få stjålet sin identitet. At andre udgiver sig for at være dig. Desværre ved vi, at det sker. Straffeloven er ikke opdateret til den digitale verden, vi lever i, og jeg tror, det her vil gøre en mærkbar forskel«, skriver Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund.

I foråret lavede Ingeniørforeningen, IDA, en undersøgelse, der viste, at mere end 60 procent af de adspurgte var bekymrede for at blive blive udsat for identitetstyveri. Mens der her også var tale om at få udnyttet sit navn og sine informationer til økonomisk svindel dækkede det også anden form for udnyttelse.

»Det er et godt tiltag, at man nu vil kunne stille de kriminelle til ansvar, for det kan være en meget ubehagelig oplevelse, at blive udsat for identitetstyveri. Det er samtidigt vigtigt, at der afsættes ressourcer til at kunne følge de gode intentioner op«, skriver it-sikkerhedsekspert ved IDA Jørn Guldberg i en kommentar til udspillet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her