Det er ikke blot meningsmålingerne, der i disse tider giver anledning til frustrationer i Dansk Folkeparti.
Lækkede interne e-mails fra i søndags, som Politiken har set, beretter nu om hårde skænderier, der udlægges som en verserende og åbenlys magtkamp mellem prominente hovedbestyrelsesmedlemmer om, hvor skarpt partiet eksempelvis skal skyde mod, at en tørklædeklædt kvinde forleden vaccinerede statsminister Mette Frederiksen (S).


























