Der blev hævet et sæt radikale øjenbryn i Bruxelles i marts, da statsminister Mette Frederiksen (S) tog med Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, på vaccinebesøg hos daværende premierminister Benjamin Netanyahu i Israel.
Danmarks EU-kommissær, den tidligere radikale leder og mangeårige minister Margrethe Vestager, sagde ikke noget højt dengang, men undrede sig over den danske statsministers valg af rejsedestination. I øvrigt Frederiksens første udlandsrejse i månedsvis.