Der er mange ting, Sarah aldrig glemmer. Hun voksede op på Bornholm, og sammen med sine tre søskende boede hun i et forfaldent hus blandt omkring 20 hunde, katte og andre smådyr. Der var søer af tis på gulvet og afføring fra dyrene i sengene. Hun husker følelsen af sult og kulden om vinteren, når elregningen ikke var blevet betalt og hoveddøren ikke kunne lukkes, fordi den var i stykker. Moren, der opfordrede hende til at misbruge, i stedet for at passe sin skole.
Hun vil også altid huske den dag, hun modtog dommen fra Østre Landsret. Det var 19. februar 2021. Gennem tre år havde hun kæmpet for at få Bornholms Regionskommune til at anerkende, at hun burde have fået hjælp som barn. Fordi ingen skal vokse op, som hun gjorde. Hun bad om en undskyldning og 300.000 kr. i godtgørelse for fem års omsorgssvigt. Kommunen kaldte hende grådig i byretten, men landsretten slog fast, at Sarahs menneskerettigheder var blevet krænket, fordi kommunen ikke anbragte hende. Kommunen skulle betale erstatningen.
