Danmark taber sag om familiesammenføring anlagt af syrisk flygtning. Regel om tre års ventetid er en krænkelse, afgør menneskerettighedsdomtol ifølge Jyllands-Posten.dk.
Domstolen hæfter sig ved, at der ikke blev foretaget nogen individuel vurdering af mandens sag, men alene blev handlet ud fra de faste regler, Danmark har indført for familiesammenføring af nyankomne, der udelukkende får midlertidig opholdstilladelse.
Afgørelsen handler om en mand, der rejste ind i Danmark i april 2015, hvor han søgte asyl. Det var året, hvor Danmark fik 21.315 ansøgninger om asyl, heraf 8.608 fra ansøger, der opgav deres statsborgerskab som syrisk. Manden fik opholdstilladelse efter bestemmelserne om midlertidig beskyttelse i juni, gældende for et år. Det er en tilladelse, der siden er forlænget hvert år og som giver ophold til mennesker, der ikke er individuelt forfulgte, men som kommer fra lande, der plages af uro.
At han ikke fik decideret flygtningestatus fik ham til at klage over, at han ikke fik beskyttelsesstatus - en klage, der blev afvist af Flygtningenævnet.
Få måneder efter sin ankomst havde han søgt om familiesammenføring, så hans hustru kunne blive hentet til Danmark. Det blev afvist året efter med henvisning til den såkaldte tre-årsregel, der først tillader tilrejsende med midlertidig beskyttelsesstatus ret til at hente familien hertil efter tre års ophold i Danmark.
Det er den regel, der nu underkendes af juristerne i Strasbourg. Asylansøgere skal kunne få ret til at få familien til asyllandet straks efter ankomsten.
Højesteret afviste hans krav
At sagen ender for Den Europæiske Menneskeretskommission skyldes, at syreren gik til domstolene for at få ophævet den ventetid på familiesammenføring, han og hustruen stod over for.
Det var, fandt han, en overtrædelse af hans konventionssikrede rettigheder om retten til et familieliv. Den afvisningen indebar også en diskrimination i forhold til de mennesker, der opnår asyl, lød søgsmålet.
Højesterets dom slog fast, at der i sagens natur var tale om en midlertidig hindring i samlivet med ægtefællen. Sagsøgeren kunne vente tilbage til Syrien, når forholdene blev forbedret eller - ifald det ikke blev bedre i hans land - få ret til familiesammenføring efter tre års ventetid. Ventetiden lå inden for det skøn, en stat må tage i afvejningen af hans krav og hensynet til samfundets interesser.
Dom: Danmark foretog ingen individuel vurdering
Sagen blev optaget i menneskeretsdomstolen i januar 2018.
Den når frem til, at staterne har ret til at opretholde en kontrol over, hvem der får adgang til deres områder og at konventionerne ikke garanterer nogen en ret til at slå sig ned i et bestemt land. Samt at landene har vide rammer, når der skal tages stilling til familiesammenføring, når det gælder mennesker med en midlertidig opholdstilladelse.
Spørgsmålet er, om danskerne har ramt den rette balance mellem individets interesser og hensynet til samfundet ved at indføre en treårsregel for tilrejsende, der får midlertidig beskyttelsesstatus, noterer domstolen.
Det er ikke tilfældet, finder den. Der var ikke givet plads til en individuel vurdering af syrerens familieforhold, men alene henvist til den obligatoriske tre år lange ventetid. Af den grund - og set i lyset af syrerens mangeårige ægteskab med hustruen og den omstændighed, at de umuligt kunne leve sammen i Syrien - finder retten, at den nødvendige balance mellem personens behov og et lands økonomiske behov ikke er fundet.
Syreren har siden sagen blev anlagt fået sin hustru ind i landet i slutningen af september 2019.
