Lyt til artiklen
Det er onsdag, og teenageren har første skoledag i et nyt skoleår. Hun kan ikke rigtig komme ud ad døren. Jeg hundser. Jeg hader at hundse, men jeg har hverken tid eller overskud til en pædagogisk snak i dag. »Kom nu«, siger jeg. »Madpakken med, kom nu. Og cykelhjelmen!«.
Hun trækker cyklen ud, den knirker. Så kan man jo ikke cykle på den, tolker jeg hendes blik. Det er for sent at tage bussen. Her bliver jeg lidt spids. »Cykl lidt op og ned ad vejen, så vi kan se, om det er et rigtigt problem«, siger jeg. Hun cykler med lidt store, flagrende teenagebevægelser op og ned, og den knirker, men bremserne virker, og intet sidder ligefrem løst. »Af sted med dig«, siger min stemme skarpt.
