Jeg elsker tunnelen under Fredens Bro. Efter nogle lange sekunder i mørket mellem betonvægge og neonrør kommer man ud på den anden side og kan slippe vinterdepressionen og de nagende tanker om at være et skidt menneske eller at have glemt at tilmelde beboerlicensen til PBS.
Åbningen for enden af tunnelen lyser op i alle efterårets farver som en film i widescreen, og mens tæppet glider fra og lokker med nye eventyr, passerer jeg en tidszonegrænse, hvor fortid efterlades og bliver til nutid. Undskyld! Triumferende læser finder tre fejl i én eneste sætning




























