Udlændingestyrelsens øverste direktør Henrik Grunnet var ikke forberedt på, hvad der ventede ham, da han 10. februar 2016 ankom til et koncerndirektionsmøde i Udlændingeministeriet. Men han fornemmede, at noget var gået forud, siden afdelingschef Lykke Sørensen virkede så oprevet, forklarede han tirsdag i Rigsretten:
»Hun reflekterede over, at det var for galt at blive beskyldt for godt at kunne lide barnebrude, fordi man videreformidlede Justitsministeriets forbehold om undtagelser«.




























