Da afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl efter mere end tre timer endelig forlod mødelokalet, besluttede partiprofil Peter Kofod og DFU-formand Tobias Weische sig for at fortrække ud ad en terrassedør. Det var tid til en smøg.
Men der var ikke megen lyst til rygepause-snak, da Politiken opsøgte dem, og det eneste, man kunne høre, var formandens talestrøm fra det spontant opstillede pressemøde i konferencecenterets auditorium under 100 meter derfra, som de fulgte på deres iPhone.




























