Artiklen er opdateret kl. 14.51 med kommentarer fra støttepartierne.
Regeringens liste over boligområder, der defineres som parallelsamfund, er igen i år blevet kortere. Tre boligområder udgår af listen, der tidligere blev kaldt ghettolisten, skriver Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.
Det betyder, at der nu er 12 boligområder, som opfylder regeringens kriterier for at være på listen. Der er fire områder, som ikke længere opfylder kriterierne mens ét område er kommet på listen.
For at et boligområde havner på regeringens liste, skal mindst halvdelen af beboerne være indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande. Derudover skal området opfylde to ud af fire kriterier inden for uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminalitet.
Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) er glad for, at listen er blevet kortere.
»Jeg hæfter mig ved, at der endnu en gang er færre områder på listen, og at det især er beskæftigelsen, der trækker i den rigtige retning. Så det tyder på, at man i kommunerne og boligorganisationerne lykkes med at skabe mere blandede boligområder«, siger han.
Han mener, at man kan se effekten af den politiske aftale, der blev lavet omkring parallelsamfund og udsatte boligområder i 2018. For at et boligområde havner på regeringens liste, skal mindst halvdelen af beboerne være indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande. Derudover skal området opfylde to ud af fire kriterier inden for uddannelse, beskæftigelse, indkomst og kriminalitet.
Listen har fået kritik for at være stigmatiserende, og sidste år blev et borgerforslag taget op i Folketinget om, hvorvidt listen skulle fjernes. Men Kaare Dybvad Bek mener, at listen har sin berettigelse sammen med de andre initiativer i boligområderne:
»Selv om man kan have nogle principielle overvejelser, om man synes, at det her er stykket sammen på den forkerte måde, eller nogle af værktøjerne er for drastiske, så tror jeg, at selv de værste kritikere må erkende, at det virker«.
Støttepartier: Symbolpolitik
Selv om indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S) mener, at listen og de tiltag, som hænger sammen med den, har sin berettigelse, er det ikke noget, som to af regeringens støttepartier – Enhedslisten og De Radikale – er helt enige i.
»Man skulle ophæve den lovgivning, der pålægger, at man laver de her lister, og i stedet bruge ressourcerne på at hjælpe de mennesker, der bor i områder, hvor der er sociale problemer«, mener Søren Egge Rasmussen, boligordfører i Enhedslisten.
De Radikales boligordfører, Susan Kronborg, kalder etnicitetskravet særligt problematisk, og at tiltagene i ghettopakken fra 2018 er symbolpolitik:
»I stedet for at løse problemerne, så laver man en symbolpolitik, som illustreres ved, at den sociale indsats jo er skåret ned«.
Hun mener også, at årets navneforandring er et udtryk for symbolpolitik.
Halime Oguz, som er SF’s boligordfører, er ikke enig i de to andre partiers kritik.
»Vi kan se, at med de tiltag der har været, så har vi også formået at forbedre de områder, og mange er også røget af listen. Så det var de helt nødvendige tiltag«, siger hun.
I år er det første gang, man bruger betegnelsen parallelsamfund om de områder, som tidligere blev betegnet som hårde ghettoer. Kaare Dybvad Bek begrunder navneskiftet med, at det er et mere korrekt navn.
»Der er jo mange grunde til, hvorfor folk ville ændre det eller ej. For mig personligt handlede det om, at jeg synes, at begrebet ghetto er misvisende, i forhold til hvad det er for nogle boligområder«, siger ministeren.
Susan Kronborg mener, at det nye navn umiddelbart er bedre, men kalder det stadig symbolpolitik. Søren Egge Rasmussen mener, at det er positivt, at man har ændret navnet. Men han er stadig uenig i stemplingen af boligområderne.
»Der er nogle boligområder, som har fået et stempel, hvor det er fuldstændigt uberettiget, at det skulle være noget, som man kan betegne som et parallelsamfund«, siger han.
Halime Oguz er enig i, at ghetto var et meget misvisende begreb. Derfor er hun glad for, at navnet er ændret.
»Ghetto er ikke et ord, som vi i SF mener, at man kan bruge i dag. Ghetto har en helt anden betydning og hører en helt anden tid til«, siger hun.
Solbakken i Odense Kommune samt Ringparken og Motalavej i Slagelse Kommune er alle røget af listen siden sidste år. De opfylder ikke længere kriteriet for antal dømte. Det fjerde område, som ikke længere står på listen, er Nøjsomhed/Sydvej i Helsingør. Det skyldes, at der ikke længere bor mere end 1000 beboere. Det nye område på listen er Agervang i Holbæk Kommune.
Obs. I en tidligere udgave af det digitale kort var markøren for Taastrupgård placeret forkert.
Ritzau
fortsæt med at læse
