Der er en klar politisk forskel på, om man mener, at #MeToo fylder for meget i den offentlige debat. Det viser en meningsmåling, som Megafon har foretaget for Politiken om danskernes holdning til #MeToo 14.-15. december blandt 1.010 repræsentativt udvalgte danskere.
For imens over halvdelen af danskerne, som til sidste folketingsvalg stemte enten til højre for midten eller på Socialdemokratiet, synes, at #MeToo fylder for meget eller alt for meget i den offentlige debat, ser det anderledes ud blandt dem, der stemte på Radikale Venstre, SF, Enhedslisten eller Alternativet.




























