Embedsmændene i Sundhedsministeriet insisterede på, at det skulle lægges åbent frem for Folketinget, at de ledende ministre havde fået flere klare advarsler om, at der ikke var lovhjemmel til at nedlukke minkerhvervet eller lægge erhvervet i dvale, hvor minkavlerne fik lov at beholde et antal avlsdyr.
Ønsket kom bag på sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der, da han blev præsenteret for det, advarede om, at sagen kunne få store konsekvenser.




























