Ligesom reaktionerne fra de politiske partier, der står uden for den reformaftale, der skal sikre mere arbejdskraft, som regeringen fredag aften indgik med Radikale Venstre, DF, SF og Kristendemokraterne, fordeler sig efter ståstedet på det politiske spektrum, er erhvervslivets og fagbevægelsens modtagelse tilsvarende forudsigelig.
Det nye reformudspil skal ifølge regeringen selv styrke arbejdsudbuddet og øge virksomheders muligheder for at rekruttere medarbejdere uden for EU. Aftalen møder dog kritik fra erhvervslivet, mens fagbevægelsen glæder sig over en hævet dagpengesats.




























