I denne weekend bliver Danmark ramt af hårdt vejr, der kan trykke vand ind i fjordene og give oversvømmelser rundt om i landet, advarer DMI.
Overblik: Storebæltsbroen lukker for al biltrafik – togtrafik indstillet flere stederMens vi tæller ned, har vi samlet nogle historiske begivenheder, hvor vejret kostede både gods, guld og menneskeliv.
Den Store Manddrukning
Når sandheden skal frem, så var de meteorologiske data noget dårligere i 1300-tallet, end de er i dag.
Ikke desto mindre ved man, at der 16. januar 1362 var en voldsom stormflod, der skød ind over vadehavsområdet i det sydvestlige Jylland og skabte katastrofale oversvømmelser. Ifølge en opgørelse over historiske vejrbegivenheder udgivet af DMI, døde der i omegnen af 10.000 mennesker, og store områder og byer blev lagt øde i år frem under det, der blev kendt som Den Store Manddrukning.
Næsten 300 år senere, i 1634, skete den såkaldte Anden Manddrukning, hvor vandstanden blev målt til 6,3 meter over normalen. Den dag i dag kan man se markeret i domkirken i Ribe, at vandet stod til en højde på 170 centimeter over kirkegulvet. Ved den begivenhed anslås det, at 10.000-15.000 mennesker døde.
Katastrofe på Lolland og Faster
12.-14. november 1872 blev Lolland og Falster ramt af en alvorlig stormflod. Ifølge DMI døde omkring 250 mennesker og 50 skibe strandede langs Sjællands østkyst. Grunden til den høje vandstand var en meget langvarig storm, der pressede vandet ind mod kysten og resulterede i en vandstand tre meter over normalen. DMI citerer fra en artikel fra 1872, hvori det hedder at: »De ødelagte bygninger ser ud som Øer i det vilde Hav. Her er Taget styrtet sammen og Beboerne maaske bortskyllede af de rasende bølger«.
Artiklen, som er fra Illustreret Tidende, beskriver tillige, hvordan døde dyr flyder rundt og der intet andet end ødelæggelser er at se. Både det sydlige Lolland og Falster stod under vand, og det gjorde Køge by også noget længere mod nord.
På det her tidspunkt i historien er der kommet diger ved Vadehavet, hvorfor området igen er blevet beboeligt. Senere kommer der også diger på de danske sydhavsøer som forebyggelse mod fremtidige oversvømmelser.
Stormflod i 1953
Kombinationen af stormflod og det skræmmende fænomen med det poetiske navn springflod (forstærket tidevand ved fuld- og nymåne) resulterede i brudte diger i Holland, da en voldsom storm rasede over Nordsøen 31. januar og 1. februar 1953. Det var især Holland, Belgien, England og Skotland, der blev ramt hård. 1.800 mennesker døde i Holland og øst for Belfast sank skibet MV Princess Victoria. 133 personer omkom.
Havnen forsvandt i Esbjerg
Mere end fire meter over normalen stod vandet, da Esbjerg havn i 1981 blev fuldkommen oversvømmet af en stormflod, der ødelagde for millioner af kroner på havnen.
Ifølge DMI var det den højeste vandstand nogensinde målt i havnen. Stormen var også hidsig ind over land, hvor store skovområder som Rold Skov og Gribskov blev væltet.
Billedet er fra samme storm, men fra noget længere oppe ad kysten syd for Thorsminde.
Stormen i 1999
Mange danskere kan huske hvad de lavede 3. december 1999, hvor den kraftigste orkan nogensinde målt i Danmark susede ind over landet. Ifølge DMI var vandstanden ved Ribe omkring 5,5 meter over normalen, men vi ved det ikke med sikkerhed, fordi måleren brød sammen ved 5,12 meter.
Orkanen, der ifølge det meteorologiske institut skyldtes »meget intenst lavtryk, der hurtigt bevægede tværs over Danmark fra vest til øst«, væltede træer og kastede tagsten af husene landet over. Al trafik blev indstillet, 800 personer kom til skade og otte mennesker blev dræbt.
Decemberorkanen, der officielt fik navnet ’Adam’, ramte Danmark ved lavvande, hvilket ifølge DMI var et ualmindeligt stort held. Havde det været højvande ville vandstanden være mindst en meter højere og kunne være endt højere end den hidtidige rekord fra Den Anden Manddrukning i 1634. I så fald ville digerne ved Ribe måske have været for lave.
’Bodil’
Stormen ’Bodil’ i 2013 gik hårdt ud over lavtliggende områder i Danmark, hvor for eksempel Jyllinge Nordmark kom til at stå under vand. En enkelt person omkom i stormen, og omkring 600 husejere måtte flygte fra deres hjem.
Stormen pressede vandet så højt op i Roskilde Fjord, at der var risiko for, at Vikingeskibsmuseet ville blive oversvømmet.
fortsæt med at læse
