Der findes mindst to versioner af sandheden i den historiske skandalesag i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). De er nedfældet i to hemmelige rapporter, hvis konklusioner er som nat og dag. I sidste uge modtog Forsvarsministeriet en henvendelse, som kan få den politiske debat om de to rapporter til at bryde ud i lys lue.
Kun et absolut fåtal af sikkerhedsgodkendte danskere har læst rapporterne, som er skrevet af henholdsvis Tilsynet med Efterretningstjenesterne og tre landsdommere i FE-Kommissionen. Ifølge den ene rapport har ledelsen i FE systematisk vildledt og set gennem fingrene med mulig spionage mod danskere. Den anden rapport frifinder fuldstændig FE-ledelsen for de grove anklager.




























