I fire år har Socialdemokratiets store udlændingepolitiske slagnummer været, at den vil ændre asylsystemet og etablere et modtagecenter i et tredjeland. Her skal Danmark ifølge planen fremover videresende samtlige asylansøgere til, så de kan få behandlet deres asylansøgning der. Og så flygtninge ikke kan opholde sig i Danmark, mens asylsagen bliver behandlet af myndighederne.
Men når det kommer til en mulig flygtningestrøm fra det nu krigshærgede Ukraine, forholder det sig anderledes.




























