Siden 2015 er der sket næsten en fordobling i antallet af anmeldte dødstrusler.
Det viser en undersøgelse, som Center for Kriminalitetsanalyse har lavet for Det Kriminalpræventive Råd.
I 2015 blev der anmeldt 2.971 trusler på livet. I 2020 var det tal steget til 5.588.
Det skriver Det Kriminalpræventive Råd i en pressemeddelelse.
Det vurderes, at en del af stigningen kan skyldes øget anmeldertilbøjelighed og en ændret registreringspraksis hos politiet.
Bag stigningen ligger en stor vækst i antallet af digitale trusler.
»Undersøgelsen peger på, at en del af væksten i antallet af anmeldelser kan tilskrives virtuelle trusler. Sociale medier og den indimellem usunde debatkultur ser ud til at være en selvstændig anledning til flere trusselssager«, siger Ingrid Soldal Eriksen, analytiker i Det Kriminalpræventive Råd, i meddelelsen.
De fleste trusler finder fortsat sted ansigt til ansigt. Men siden 2015 er antallet af trusler fremsat digitalt - eksempelvis på sociale medier - steget en del.
I 2015 blev fem procent af truslerne på livet fremsat digitalt. I 2020 var det 15 procent.
Ifølge analysen er digitale trusler ofte spontane. I mange tilfælde er afsenderen ikke klar over, at det er reelle trusler, vedkommende sender.
»Men det er lige så alvorligt og ulovligt, som hvis man gør det direkte til folks ansigt. En dødstrussel er en dødstrussel«, siger Ingrid Soldal Eriksen.
Hun understreger, at trusler fremsat på sociale medier er særligt skadelige, fordi de kan deles igen og igen. Og det kan være med til at legitimere, at man taler mere grimt.
Undersøgelsen viser også, at en stor andel af truslerne sker i familierelationer. Den største andel sker i parforhold.
Omkring en tredjedel af alle trusler på livet er sket mellem nuværende eller tidligere partnere.
Trusler på livet kan straffes med bøde. I værste fald kan det give op til to års fængsel.
ritzau
