Lørdag formiddag blev to medarbejdere fra Comwells konferencehotel i Kolding sendt ud for at få et stort, ukrainsk flag hejst op i en af flagstængerne ved indgangen.
Det var SF selv, der havde medbragt flaget sammen med alt det andet af partiets merchandise med budskaber om ’Fred’, ’Sikkerhed’ og ’Frihed’, som for længst var hængt op som bannere indenfor i Teatersalen, hvor SF’erne sad bænket med otte idrætshal-lange langborde til partiets landsmøde.



























