Både krig, corona og den stigende inflation var på dagsordenen, da statsminister Mette Frederiksen (S) søndag holdt sin tale til arbejdernes internationale kampdag i partiforeningen i Ballerup. Men trods den barske virkelighed er hun »optimistisk«.
»Knap nåede vi at træde ud af coronaens lange skygge, før vi igen trådte ind i en ny. Krigen er tilbage i Europa. Putin har invaderet et fredeligt og demokratisk land. Verden er for evigt forandret«, sagde hun til sine partifæller.




























