Når man har været på Folkemødet, forstår man det danske demokrati, mener Connie Hedegaard. Og selv om programmet er travlt i år, håber hun på flere spontane snakke med andre deltagere, for på Folkemødet er dialogen afgørende.

Connie Hedegaard: Der skal være tid til spontane samtaler over en kop kaffe på Folkemødet

Foto: Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Lyt til artiklen

Hun har været til alle folkemøder gennem tiden, og i år skal formand for tænketanken Concito og forhenværende minister Connie Hedegaard til Allinge igen. Omdrejningspunktet er, ikke overraskende, klima. Men denne gang kunne hun godt tænke sig ikke at »piske af sted 14 timer i døgnet«.

Hvad er dine planer for Folkemødet i år?

»Jeg er aktiv i mange forskellige sammenhænge, blandt andet for Concito, KR Foundation, Aarhus Universitet og Nationalbanken, så jeg har mange planer. Det kommer til at handle om klima, retfærdig omstilling, bæredygtig finansiering og adfærd. Jeg håber ikke, at klimadebatten i år kommer til at handle om, hvorvidt der er et problem, eller om målene er rigtige, men hvordan vi rent faktisk gør noget. Det er en af de helt store udfordringer for det danske samfund lige nu«.

»I år har vi i fonden også inviteret internationale gæster til at tale om, hvad reklameindustrien bidrager – eller rettere ikke bidrager – med, når det gælder om at få mennesker til at tage andre valg i morgen, end de plejer at tage. Der kan godt være lidt en tendens til, at Folkemødet består af danskere, der taler med andre danskere om danske ting, så det er en god ting med pust udefra, som vi normalt ikke støder på i vores debat«.

Mit folkemøde: Tommy Ahlers lader dagsformen styre programmet, når han er afsted på årets Folkemøde

Hvad ser du mest frem til?

»I år håber jeg at blive bedre, end jeg ofte er, til ikke at piske af sted fra det ene til det andet til det tredje. En stor del af det at være på Folkemødet er jo netop også at have tid til det spontane – til samtalerne, til en kop kaffe med de mennesker, man møder, som gerne vil i dialog. At man ikke bare skal videre, men også har tid til indimellem at svare på deres spørgsmål eller høre, hvad de er optaget af. Det er rigtig vigtigt, at Folkemødet ikke bare består af envejskommunikation, så der står en håndfuld panelister i et eller andet telt og siger noget, og når de så er færdige med at snakke med sig selv, haster de alle sammen videre til det næste telt«.

»Jeg vil prøve også at droppe ind til en debat som tilhører. Der er jo noget skævt ved at komme hjem og kun have stået på en scene. Meningen er jo også, at man bare kan sætte sig ned og blive klogere på et emne, som man ellers aldrig havde forestillet sig, at man skulle interessere sig for«.

Hvorfor er dialogen så vigtig for dig?

»Der har i mange år været den der diskussion om, hvorvidt det reelt er et folkemøde, eller om det bare er København, der er flyttet til Bornholm for en stund. Men titusinder af mennesker dukker jo op og vil høre noget og tale med dem, de normalt kun ser på en skærm eller hører i radioen. Det er et folkemøde, og det er derfor, det er så vigtigt at arbejde med andre formater for debatten, så man rent faktisk kan få stillet sit spørgsmål eller komme af med et synspunkt som borger«.

Høj på folkemødestemning

Hvad er dit bedste minde fra Folkemødet?

»Det er nok den første gang, begge vores sønner var med. De var helt høje af at opleve det danske folkestyre, når det er allerbedst. Selv om de er vokset op i en politisk engageret familie, gav det bare så mange flere facetter til deres forståelse af styrken i det danske demokrati, og hvis de overhovedet kan, er de hvert år faste gæster på Folkemødet«.

Mizz Privileze håber at møde Pia Kjærsgaard på Folkemødet: »Hun har kaldt mig en ballademager«

Hvorfor er Folkemødet vigtigt for Danmark?

»Hvis man skulle gå og være lidt i tvivl i det daglige om vores demokrati, og hvor godt eller stærkt det er, skal man tage på Folkemødet. Alle, der har været af sted, har den fantastiske oplevelse, når de tager hjem igen, at de får en tiltro til, at reel dialog er mulig. At vi kan ting i det danske samfund, som ikke så mange andre samfund kan, og at man også uden alt for synlig sikkerhed kan gå rundt mellem beslutningstagere og statsministeren. Det er et sted, der giver tiltro til, at vores demokrati og folkestyre nok skal klare sig«.

»Folkemødet er jo over årene blevet professionaliseret på den gode måde. Første gang foregik det meste nede ved Kampeløkke Havn, det var meget koldt og regnfyldt, og der stod nogle mennesker og delte pjecer ud. Men se bare hele logistikken omkring det nu – madudbuddet, transporten og de mange arrangementer«.

»Jeg har haft lejlighed til at være på det svenske og norske folkemøde, men det, der lykkes rigtigt godt i Allinge, er kombinationen af det saglige, faglige indhold og det lette og hyggelige om aftenen, der giver en social dimension. Det er fantastisk, at vi kan lave det, og jeg håber meget, at der nu efter corona stadig er lyst til at mødes igen«.

Hannah Vasconcellos Andresen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her