I ni uger har en ukrainsk familie boet hos familien Kristensen. To familier er på mange måder blevet til en, og grundstenen til et evigt venskab er lagt. Men privatlivet er udfordret, det er dyrt, det har været ni uger i bureaukratisk helvede, og snart skal familierne skilles igen.
Ni uger efter ukrainerne flyttede ind: »Lige meget hvor rummelige vi gerne vil være, kan jeg mærke, at der er ting, der begynder at gå os på«
I ni uger har en ukrainsk familie boet hos familien Kristensen. To familier er på mange måder blevet til en, og grundstenen til et evigt venskab er lagt. Men privatlivet er udfordret, det er dyrt, det har været ni uger i bureaukratisk helvede, og snart skal familierne skilles igen.
Ni uger efter ukrainerne flyttede ind: »Lige meget hvor rummelige vi gerne vil være, kan jeg mærke, at der er ting, der begynder at gå os på«
Foto: Sofia Busk/Sofia Busk
Lyt til artiklen
Henter...
Den 23. februar om aftenen havde Daria Akhtemenko og hendes mand to gode stillinger, deres børn, Stefanie på 11 og Maksym på 7, gik i skole, de havde venner og et byhus i Kyiv. Næste morgen blev livet, som de havde kendt det, forandret. De bor tæt på den militære lufthavn i Ukraines hovedstad, som er et russisk bombemål, udenfor lød bragene, ruderne klirrede, væggene skælvede, og lyden af sirenerne flængede luften. Daria blev syg, hun tabte sig, og hun lå søvnløs om natten.
»Jeg skjulte min angst, så mine børn ikke skulle blive bange«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
