Venstres modstand mod retten til tidlig tilbagetrækning – Arne-pensionen – er ikke en vindersag over for rød blok. Det er en vindersag for rød blok. Og det har Venstre nu taget konsekvensen af.
»I 00’erne tog Anders Fogh Rasmussen konsekvensen, når der var store flertal imod Venstres politik, og så lavede han den om. Det er det samme, Jakob Ellemann-Jensen gør nu. Der kommer ikke til at være flertal for at afskaffe Arne-pensionen, så derfor ændrer Venstre politik«, siger Politikens politiske analytiker, Elisabet Svane.




























