Folkekirken er for mange forbundet med næstekærlighed. Men bag murene findes der i flere kirker landet over et psykisk arbejdsmiljø præget af mobning, psykisk vold og chikane.
Det viser en stor undersøgelse, som DR har lavet blandt godt 6.000 ansatte i folkekirken. Det er blandt andet præster, organister, gartnere og kordegne. Mere end 3.000 har deltaget og hver tredje af dem svarer, at de er blevet nedgjort på deres arbejde inden for de seneste fem år.
Undersøgelsens resultater alarmerer Kurt Klaudi Klausen, der er professor i offentlig ledelse på Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. Han følger ledelsen i folkekirken tæt og har læst hele undersøgelsen igennem.
»Jeg er aldrig tidligere stødt på en kultur og et ledelsessystem, hvor der finder mobning sted på den her måde. Det er ganske enkelt uhørt og fuldstændig uacceptabelt«, siger han.
Direkte adspurgt om, hvordan det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken har det, svarer han:
»Meget skidt. Det er sygt eller råddent, om man vil«.
Problemerne med det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken er landsdækkende. Det viser DRs undersøgelse, og det bliver understøttet af oplysninger fra Arbejdstilsynet.
En aktindsigt i Arbejdstilsynets sager om psykisk arbejdsmiljø viser, at Arbejdstilsynet siden 2016 har givet 124 tilsynsreaktioner til arbejdspladser i folkekirken, fordelt over landet.
Sagerne handler blandt andet om krænkende handlinger, mobning, seksuel chikane, psykisk vold og tidspres.
Eksperter peger på problem
Professor Kurt Klaudi Klausen vurderer, at det er kirkens mere end hundrede år gamle ledelsesstruktur, som er hovedårsagen til det dårlige psykiske arbejdsmiljø i folkekirken.
Samme vurdering har Camilla Sløk, der er teolog og lektor ved Copenhagen Business School, hvor hun forsker i offentlig ledelse.
Eksperterne peger på, at et af de store problemer er, at de fleste ansatte i folkekirken - på nær præsterne - er ledet af landets godt 1.600 menighedsråd. Medlemmerne af menighedsrådene er frivillige og er på valg hver fjerde år. Der er ingen krav til, hvad medlemmerne i menighedsrådene skal kunne, når de bliver valgt til menighedsrådet.
»Menighedsrådene er jo folkevalgte amatører. Det betyder, at de ikke har nogle kompetencer til at udøve det store ansvar, som de har: ansvar over medarbejdere og ansvar over økonomi«, siger Kurt Klaudi Klausen.
I DR’s undersøgelse svarer 39 procent af kirkefunktionærerne - det vil sige de kirkeansatte undtagen præsterne - at menighedsrådsmedlemmerne ikke har de nødvendige ledelsesmæssige kompetencer.
En undersøgelse fra Arbejdstilsynet, der udkom tidligere i sommer, tegner samme billede. Her lyder konklusionen, at de ansatte i folkekirken er blandt de mindst tilfredse med deres ledelse sammenlignet med andre brancher.
»Folkekirken tænker ikke sig selv som en organisation, der skal ledes. Det er højest mærkværdigt. Der er ingen andre – hverken offentlige eller private – der tænker sig selv sådan og er opbygget på den måde«, siger Kurt Klaudi Klausen.
Lektor Camilla Sløk er en af flere, der foreslår, at ledelsen af kirkens ansatte bliver fjernet fra de frivillige medlemmer i menighedsrådene og flyttet til landets ti stifter under biskopperne.
»Så skulle menighedsrådene i højere grad være nogle, der kom med idéer til, hvad der skal være af aktiviteter i sognet«, siger hun.»
Menighedsråd vil fastholde struktur
Hos Landsforeningen for Menighedsråd, som repræsenterer landets menighedsråd, ærgrer næstformand Inge Kjær Andersen sig over, at så mange ansatte i folkekirken oplever, at de har en inkompetent ledelse.
Foreningen er dog ikke interesseret i at ændre på den nuværende ledelsesstruktur, som eksperterne kritiserer.
»Men selvfølgelig er vi åbne for at drøfte alle de forslag, nogle kommer med. Vi vil dog gerne arbejde inden for rammerne af den struktur, som der er«, siger hun.
Men kan man blive ved med at have ledelse på den måde, når så mange råber op om, at det ikke fungerer?
»Der er jo ingen tvivl om, at vi skal arbejde på at sikre, at alle får en oplevelse af, at det fungerer lokalt, og derfor skal vi have styrket den lokale dialog ude på den enkelte arbejdsplads«, siger Inge Kjær Andersen.
Kan du genkende det her billede af manglende kompetencer i menighedsrådene?
»Jamen grundlaget for at være folkevalgt i Danmark, hvad enten det er til et menighedsråd eller et byråd, er jo at man skal kunne blive valgt og repræsentere lokalområdet uden at have forudgående kompetencer. Og så skal vi jo være rigtig gode til at uddanne folk til opgaven, når de så sidder der«.
