Et mærkbart skub i ryggen skal hjælpe de fattigste danskere til at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Det er budskabet i det seneste politiske udspil, som Lars Løkke Rasmussens Moderaterne står bag. Udspillet udgør ifølge partiformanden en brik i et større puslespil, der skal skabe større incitament til at arbejde, fremme arbejdsudbuddet og samlet set gøre Danmark rigere. Og så skal landet være mere fair – og dermed mere lige, mener han.




























