I de seneste årtier er nye familieformer myldret frem. To mødre, to fædre og tre forældre er blot et par eksempler på familier, som adskiller sig fra den normative kernefamilie med far, mor og børn. Men for mange er familiedannelsen kompliceret. Systemet er nemlig ikke skabt til familier, der falder uden for normen.

Det er en juridisk jungle at få børn i regnbuefamilier

 Søren Kristensen og Søren Juliussen har fået datteren Charlie ved hjælp af altruistisk surrogasi. Det var Søren Juliussens søster, der bar barnet, og de tre måtte en tur til Spanien for at få drømmen om et barn til at gå i opfyldelse Foto: Hannah Aurora Almstrup
Søren Kristensen og Søren Juliussen har fået datteren Charlie ved hjælp af altruistisk surrogasi. Det var Søren Juliussens søster, der bar barnet, og de tre måtte en tur til Spanien for at få drømmen om et barn til at gå i opfyldelse Foto: Hannah Aurora Almstrup
Lyt til artiklen

Søren Juliussens søster var rugemor for hans og ægtefællen Søren Kristensens barn. Line Bødker og Christina Gerion er mødre til treårige Jens, som kalder dem mor og mama. Inger Haaknel nåede lige knap at blive gravid ved inseminering i 1997, før et tiårigt forbud trådte i kraft. De her familier er nogle af dem, du har kunnet møde i avisen de seneste dage, og som viser, hvor juridisk udfordrende det kan være ikke at være en kernefamilie.

Ifølge Danmarks Statistik er antallet af ’regnbuefamilier’ fordoblet de seneste ti år, og i 2022 er der 1.715 danske familier, hvor enten to kvinder eller to mænd bor sammen med hjemmeboende børn. Disse tal omfatter ikke alle, som lever i anderledes familier, da der er mange, der ikke falder i kategorien ’gift homoseksuelt par med barn’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her