Der er mandag registreret en gaslækage sydøst for Bornholm på det sted, hvor ledningen med russisk gas, Nord Stream 2, løber. Søfartsstyrelsen advarer om, at lækagen er farlig for skibsfarten.
»Det er foreløbig vurderet, at der er opstået en læk på den ene af de to Nord Stream 2-rørledninger i dansk område sydøst for Dueodde«, skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.


























