»Vi inviterer til juleklip. Medbring selv sakse, limstifter, tallerken og glas«. Cirka sådan lød invitationen fra mine kolleger i trivselsudvalget på min drengs skole forleden.
Vi er halvvejs gennem julemåneden, og allerede nu gør julearrangementer, overfyldte kalendere og to do-lister sit til at forstyrre vores eftertragtede, men næsten mytiske julefred. Vi haster afsted fra det ene til det andet, mens vi brokker os til hinanden over, at vi har for travlt, at julen er for dyr, at gaverne har taget overhånd, at børnene er for forkælede, og vores familiemedlemmer enten er for meget eller for lidt.


























