I den første sag om beslaglæggelse af en leaset bil i en sag om vanvidskørsel godkender Højesteret onsdag indgrebet.
En bankmand kørte i en Volvo V60 ifølge politiet med 103 kilometer i timen på en strækning, hvor den højst tilladte hastighed er 50 kilometer i timen. Dermed var der tale om vanvidskørsel.
Bilen ejes af Nordania Finans, der har protesteret imod beslaglæggelsen. Selskabet har ment, at indgrebet både er i strid med menneskerettighederne og med EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Men Højesteret er ikke enig og siger altså god for, at bilen kan beslaglægges med henblik på senere konfiskation. Blandt andet peger dommerne på, at føreren af bilen har oplyst, at det ikke vil være umuligt for ham at betale erstatning til leasingselskabet. Bilens værdi er opgjort til 230.000 kroner.
Det var om aftenen 2. påskedag sidste år på Englandsvej på Amager, at bankmanden hastede hjem med thaimad. Men betjente afslørede ham med den høje fart. Kun fem dage forinden var de nye regler om vanvidsbilisme trådt i kraft. De indebærer, at et køretøj som udgangspunkt skal beslaglægges, hvis der for eksempel er sket en sket en overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 100 procent. Og det skal ske, selv om bilen ikke ejes af den, der sidder bag rattet, har Folketinget bestemt.
Den hurtige Volvo var stillet til rådighed for bankmandens hustru som en demobil. I et tidligere retsmøde afviste han at have kørt så stærkt, at han kan betegnes som vanvidsbilist. Men såvel byretten som landsretten godkendte politiets beslaglæggelse.
Reglerne har skabt debat på grund af bruddet med den almindelige retstradition om, at man ikke må straffe andre end den, der begår lovovertrædelsen. Andre seks sager om beslaglæggelse er også blevet indbragt for Højesteret.
I sagen om Volvo’en på Amager har Nordania Finans blandt andet slået på, at selskabet ikke på nogen måde kunne forudse, at bilen ville blive brugt til farlig kørsel. Derimod har anklagemyndigheden sagt, at samfundets interesse i at stoppe de alvorlige og i værste fald fatale konsekvenser af vanvidskørsel vejer tungere end den enkelte bilejers.
Flere og flere leaser deres køretøj fremfor at købe det. Dermed har der vist sig et særligt behov for også at kunne gribe ind over for vanvidsbilister, der kører i leasede biler, har Rigsadvokaten påpeget.
FDM: Grundlæggende forkert at straffe bilejer
Både Finans og Leasing samt Bilbranchen, der hører under erhvervsorganisationen Dansk Industri, vil arbejde for politisk at få ny lovgivning på området.
Chefkonsulent Dennis Lange fra FDM, der er en forening for bilejere, kalder det grundlæggende forkert at straffe en bilejer i stedet for føreren.
»Det her er jo et af de eksempler på, hvor den der reelt ejer bilen, ikke har haft den fjerneste mulighed for at gennemskue, at leasing af bilen ender i vanvidskørsel«.
»Det kunne i princippet også være et tilfælde med en privatperson, der havde lånt bilen ud«, siger Dennis Lange.
Ud fra Højesterets kendelse fremgår det, at der ikke er en klar linje for beslaglæggelse. Der skal foretages en vurdering i hver enkelt sag.
En rapport fra Motorstyrelsen sidste år viser, at det de seneste år er blevet mere populært at lease biler. Antallet af leasingaftaler steg fra cirka 80.000 i 2015 til næsten 145.000 i 2020.
I 2020 udgjorde leasingbiler ifølge rapporten cirka syv procent af bilflåden på de danske motorveje. Det svarer til hver 14. bil.
Ritzau
fortsæt med at læse
