Der er endnu en gang lagt op til knald eller fald for Skatteforvaltningen og de danske skatteydere i milliardsagen om svindel med udbytteskat: En ny afgørelse betyder, at der igen er en risiko for, at erstatningssagen i London om mere end 10 milliarder kroner mod flere end 100 sagsøgte bliver afvist som en sag, der slet ikke kan føres ved engelske domstole.
Afgørelsen kom fredag, da Lord Hodge, Lord Leggatt og Lady Rose, alle dommere ved Englands Supreme Court (svarer til Højesteret i Danmark), sagde ja til at behandle kravet om at få sagen afvist.




























