På skrivebordet i Social- og Boligministeriet ligger en bunke lovudkast fra sidste valgperiode, som den nye minister skal tage stilling til.
Et af dem er hjemløsereformen, som den daværende S-regering præsenterede tilbage i 2021. Reformen skal bane vejen for at afskaffe langvarig hjemløshed i Danmark med flere billige boliger og bedre social støtte til mennesker, der skal i egen bolig.
Hjemløsereformen går på tværs af social- og boligområdet og består af tre dele, hvoraf kun den første er blevet vedtaget.
På baggrund af analyser af endnu ikke vedtagede elementer af reformen vurderer Kraka Advisory, at forslaget folder en stor del af potentialet på hjemløseområdet ud, men ikke når helt i mål. Kraka Advisory finder, at reformforslaget vil have to uhensigtsmæssige konsekvenser.
Det første punkt, som Kraka foreslår at gentænke, er den såkaldte herbergsbetingelse. Den går ud på, at kommuner kun kan få refusion for bostøtte og botilbud, hvis visitationen er sket, mens borgeren har opholdt sig på et herberg. Det andet punkt er, at der ikke er noget økonomisk incitament i kommunerne til at tildele støtte til hjemløse borgere, som ikke er registreret i kommunen.
»Den foreslåede hjemløsereform er et vigtigt skridt mod at afskaffe hjemløshed i Danmark, men lader stadig hundredvis af hjemløse i stikken. Det vil være rigtig ærgerligt at få vedtaget en lov, som viser sig at være meget mangelfuld over for de svageste hjemløse, når det er muligt at gøre det bedre«, siger Peter Mogensen, direktør i Kraka.
En del får ikke hjælp
Herbergsbetingelsen betyder, at de borgere, som sover på gaden eller sofaer hos venner og familie, ikke kan blive tilbudt Housing First-indsatsen, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og samtidig modtager bostøtte.
»Nogle af de dårligst stillede hjemløse bryder sig ikke om at være på et herberg. Hvis man lægger det ind som kriterium, at man skal bo på et herberg for at få en Housing First-indsats, er der en del hjemløse, som man ikke hjælper«, siger Peter Mogensen.
Kira West, direktør for Hjem til Alle-alliancen og formand for Rådet for Socialt Udsatte, mener, at der er et stort forebyggelsespotentiale ved at fjerne herbergsbetingelsen.
»Især unge hjemløse sover på sofaer og slider deres netværk ned. Rigtig mange af de unge hjemløse er i gang med at udvikle alvorlige sociale problemer, mange har psykiske lidelser og har ikke fået fodfæste i voksenlivet, og der er en risiko for, at deres sociale problemer forværres, hvis de ikke får hjælp. Så det er vigtigt at understrege, at alle hjemløse skal tilbydes en Housing First-indsats – også dem, som man måske ikke umiddelbart tænker på, når man tænker på hjemløse«, siger Kira West.
Ifølge Kraka er der en risiko for, at kommunerne vil sende borgere, som er på kanten af hjemløshed, forbi et herberg, inden de visiteres til bostøtte eller botilbud, da kommunen på den måde vil blive berettiget til refusion. Kraka Advisory skønner, at der årligt vil være cirka 2.300 borgere, som er i risiko for at blive tilskyndet til et unødigt herbergsophold.
Et herberg er et barskt sted
En lignende bekymring finder man hos Bo Heide-Jochimsen fra Projekt Udenfor, der arbejder for at forbedre forholdene for hjemløse.
»Man skal huske, at et herberg er et barskt sted. Der er gitter, alarmer, skrigende mennesker og massive misbrug. Det er helt frygteligt, hvis den gruppe, der ikke bruger herbergerne, skal igennem der for at få hjælp. Det er det dummeste, man kan gøre, hvis man skal kigge på, hvad de hjemløse har brug for«, siger han.
Bo Heide-Jochimsen mener, at herbergerne er »outdatede«.
»Grunden til, at vi går over til Housing First, er, at vi ikke længere tror på den her trappetrins-model, hvor boligparathed er et mål, der skal arbejdes hen imod. Brugeren skal have en stabil boligsituation som det første for at stabilisere og forbedre for eksempel psykisk sygdom og misbrug. De ting forsvinder jo ikke, fordi man kommer på herberg«, siger han.
»Jeg føler, at jeg er kommet videre i livet«: Jenni Maria Nielsen er én af de unge hjemløse, der har knækket kurvenFlytning mellem kommuner
Hvis en hjemløs fra for eksempel Viborg befinder sig i København, vil den hjemløse sandsynligvis kun få tilbudt hjælp i Viborg Kommune.
Det skyldes, at det er dyrt for den kommune, man opholder sig i, at tilbyde en bolig, da kommunen derved vil overtage betalingsforpligtelsen over for borgeren.
Bjørn Steffensen var lige blevet stoffri og klar til egen bolig i København. Han fik valget mellem herberg og LollandKraka anslår, at cirka 25 procent af herbergsbrugerne på ophold uden for betalingskommunen ikke ønsker eller er i stand til at flytte tilbage. De foreslår, at tilbuddene skal følge de hjemløse, uanset hvor de er.
Der kan være mange grunde til, at hjemløse ikke har lyst til at flytte tilbage til den kommune, de er tilknyttet, siger Bo Heide-Jochimsen.
»Mange af udkantskommunerne har ikke nogen tilbud, som kan rumme unge eller svært psykotiske hjemløse. I øvrigt er de fleste hjemløse taget væk fra noget – en svær barndom, mobning, misbrug eller vold. Så den her idé om, at man skal hjem igen, er helt absurd«, siger han.
Fornyet regeringsmandat
Politiken har forelagt Social- og Boligministeriet Krakas to kritikpunkter. Social- og boligminister Pernille Rosentkrantz-Theil (S) afviser interview med begrundelsen, at der ikke er taget stilling til, om regeringsmandatet skal fornys. Derfor vil hun ikke kommentere delelementer af aftalen.
Hun vender senere tilbage med et mailsvar:
»Som det fremgår af regeringsgrundlaget vil vi fremlægge en ny socialpolitik, hvor vi blandt andet vil løfte de allermest udsatte ud af beskæftigelsessystemet og gentænke socialpolitikken helt for dem, så de får et mere værdigt liv og en vej ind i fællesskabet. Regeringen vil desuden udbrede Housing First-tilgangen på hjemløseområdet, men hvordan det præcist skal foregå, er ikke fastlagt endnu og skal også drøftes med Folketingets partier«.
Både Kraka, Projekt Udenfor og Hjem til Alle-alliancen håber, at den sidste del af hjemløsereformen bliver lovbehandlet og vedtaget.
»Vi står med en halv reform, og den skal bare gøres færdig. Vi har ikke hørt et eneste parti være imod den sociale del af reformen, og det er logik for burhøns at omlægge hjemløseindsatsen på den her måde«, siger Kira West.
I Mette Frederiksens (S) nytårstale stod det klart, at der fortsat skal være fokus på udsatte borgere. Ifølge nytårstalen var ambitionen om en ny socialpolitik noget af det, som hun er »mest stolt af i den nye regering«.
fortsæt med at læse
