Det bliver stadig hastigt dyrere, når vi køber ind, går i byen eller skal betale regningerne derhjemme. Ifølge Danmarks Statistik var inflationen i forbrugerpriserne 8,7 procent højere i december 2022 sammenlignet med året før.
Men december-tallet er en smule mindre end november-tallet, og dermed er stigningstaksten i inflationen faldet to måneder i træk. Vi er dog fortsat langt fra årtiers normale niveau omkring 2 procent.
Det er stadig især priser på elektricitet, varme og fødevarer, som trækker inflationen op. Elektricitet er 54,4 procent dyrere end på samme tid for et år siden, mens tallet er 39,7 procent for natur- og bygas.
Fødevarer er i gennemsnit 15,6 procent dyrere end for et år siden, men her er der stor forskel på de forskellige varer. Eksempelvis er sket en prisstigning på mælk på 23,9 procent, og smør er steget med 44,5 procent.
Ser man på den såkaldte kerneinflationen – der er inflationen fraregnet energi og uforarbejdede fødevarer – opgør Danmark Statistik den til 6,6 procent mod 6 procent måneden før.
Det helt store slagsmål
Der er særligt stor opmærksomhed på inflationstallene netop nu. Ikke fordi der har været den store tvivl om, hvorvidt inflationen ville falde, men fordi tallene kommer akkurat som arbejdsmarkedets parter er gået i gang med at forhandle nye overenskomster. Og her er inflationen af helt afgørende betydning.
Omkring 600.000 privatansatte skal have ny overenskomst dette forår, og her bliver tonen slået an til, hvor høje lønstigninger både privatansatte og offentlige ansatte kan forvente sig de kommende år.
Overenskomstforhandlingerne er særligt svære denne gang, fordi inflationen har gjort stort indhug i mange danskeres økonomi det seneste år, og derfor vil fagbevægelsen sikre sig mærkbare lønstigninger i den kommende overenskomst. På den anden side står arbejdsgiverne fast på, at vi går en økonomisk usikker tid i møde, hvor inflationen står til at falde igen, og derfor vil man ikke lægge sig fast på for store lønstigninger.
Tilbage står, at danskernes realløn – hvor meget vores løn faktisk er værd – er faldet markant det seneste år. Faktisk er der ikke set et større fald i reallønnen herhjemme siden 1950’erne. Derfor er presset så stort fra lønmodtagerne, som vil have genoprettet købekraften.
Da forhandlingsfællesskabet CO-Industri og erhvervsorganisationen Dansk Industri i sidste uge indledte forhandlingerne om den nye overenskomst på industriens område, var det tydeligt, at slagsmålet skal stå om løn, og at fronterne er trukket skarpt op.
»Jeg kan sige, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at vi så hurtigt som muligt kommer tilbage på sporet«, sagde formand for Dansk Metal Claus Jensen, topforhandler for forhandlingsfællesskabet CO-Industri.
»Jeg har ingen illusioner om, at vi kan gøre det på et år. Men vi skal derhen«, sagde han og pegede på en tidshorisont på to-tre år.
Viceadministrerende direktør i Dansk Industri, Kim Graugaard, forsøgte til gengæld at lægge en dæmper på forventningerne.
»På den ene side skal vi tage et vist hensyn til, at vi har en højere inflation og have en villighed til at se på det«.
»På den anden side nytter det jo ikke noget, at vi jobber lønudviklingen op på en måde, så vi i virkeligheden holder liv i inflationen eller forstærker den«, sagde Kim Graugaard.
Spår kommende fald
De fleste eksperter i nationaløkonomi forventer, at inflationen vil falde den kommende tid.
»Vi forventer, at inflationen vil aftage støt gennem 2023. Det skyldes primært to ting. For det første venter vi, at verdensøkonomien får det værre, og centralbankernes renteforhøjelser begynder at lægge en dæmper på væksten. Med andre ord et noget dystert bagtæppe, som det aftagende prispres skal ses imod«, siger chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.
»For det andet, fordi mange priser steg allerede fra starten af 2022. Inflationen måles som væksten i priserne, og den periode vi sammenligner med, når vi kommer ind i 2023, vil altså være en periode, hvor priserne allerede var forholdsvist høje. Hvis tempoet i prisstigningerne aftager, vil vi med andre ord få en lavere inflation«, forklarer hun.
Det er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, enig i. Han peger dog på, at der er en række ubekendte, som kan få indflydelse på inflationen den kommende tid.
»Energipriserne er i massiv grad med til at definere retningen, og det er på ingen måde usandsynligt, at de kan stige igen. Energipriserne har vist voldsomme udsving, og det er for tidligt at se sig fri for nye udsving. Hertil forventer fortsat mange virksomheder at hæve priserne overfor danskerne den kommende tid«.
»Kontrakter med leverandører kan desuden have gjort, at priserne først reguleres op med forsinkelse, og det kan fastholde prispresset for danskerne i en periode«, siger Jeppe Juul Borre.
fortsæt med at læse
