Artiklen er opdateret kl. 16.28.
Regeringen vil fra næste år sløjfe store bededag. Det bekræfter beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i en pressemeddelelse. Store bededag falder den fjerde fredag efter påske og er en særlig dansk helligdag.
Som kompensation vil regeringen indføre et løntillæg svarende til en arbejdsdag. Tidligere på ugen erfarede Politiken, at der er tale om en forhøjelse af ferietillægget, også kaldet den særlige feriegodtgørelse, som i ferieloven er fastsat til minimum 1 procent. I udkastet til lovforslaget, som nu er sendt i høring, fremgår det, at udbetalingen af løntillægget som udgangspunkt vil følge ferietillægget, som udbetales med lønnen for maj og august.
Samtidig vil regeringen nedlægge 2.700 offentlige stillinger, bekræfter flere beskæftigelsesordførere efter et møde i Beskæftigelsesministeriet torsdag.
»De vil afskaffe store bededag. Og der bliver hverken lagt op til forhandlinger, folkeafstemning eller noget som helst. Beslutningen er truffet, og det har sådan set bare været ren og skær orientering. Vi er dybt rystet. Vi havde regnet med forhandlinger. At man ville lytte til Folketingets partier eller lægge forskellige muligheder op. Men det er ikke en forhandling det her«, siger beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann (DF).
Behøver ikke opbakning fra andre partier
Regeringen har reelt flertal for forslaget, der har mødt stor kritik, og behøver således ikke opbakning fra andre partier.
De tre regeringspartier, Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, vil sløjfe store bededag for at styrke Forsvaret tre år tidligere end hidtil aftalt. Til gengæld får de månedslønnede et løntillæg på 0,45 procent af årslønnen svarende til én arbejdsdag, mens timelønnede får almindelig timeløn.
Der skal ikke være flere arbejdstimer samlet for offentligt ansatte. Derfor vil regeringen nedbringe antallet af offentligt ansatte, så der kommer 2.700 færre.
Forslaget har mødt stor modstand i fagbevægelsen og blandt offentligt ansatte, der kan se ud til at arbejde på helligdagen, selv om de hidtil har haft fri.
Kort frist for indsigelser
Der er lagt op til, at lovforslaget skal vedtages inden for en måned. Det er kortest mulig tid, hvis det skal leve op til reglerne. Dermed er der kortere tid end vanligt til at komme med indsigelser og kritik, som Folketinget kan tage højde for. Ambitionen er at vedtage loven, inden der skal stemmes om overenskomsterne til foråret. Forhandlingerne er indledt på nogle områder.
Flere partier har kaldt regeringen for magtfuldkommen og beskyldt den for at bruge bøllemetoder. Det skyldes, at ambitionen om at sløjfe en helligdag bliver adgangsbilletten, hvis partierne vil være med til at forhandle om et nyt forsvarsforlig. Regeringen kalder det almindelig praksis. Flere partier mener omvendt, at regeringen ikke lytter til Folketinget, fordi den allerede har nok mandater.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
