Ukraine har efterspurgt våbensystemet Caesar-haubitser, og nu har Danmark besluttet at donere det.

Danmark sender længe ventet våbensystem til Ukraine

Caesar-systemet er monteret på en pansret lastbil. Det har en aktionsradius på 600 km og kan ramme mål på 40 kilometers afstand. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Caesar-systemet er monteret på en pansret lastbil. Det har en aktionsradius på 600 km og kan ramme mål på 40 kilometers afstand. Foto: Stringer/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Danmark sender våbensystemet Caesar-haubitser til Ukraine, som det danske forsvar ellers har ventet på i årevis, siger forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn.

»Det her er en meget stor og betydningsfuld donation. Vi har løbende været i kontakt med ukrainerne om netop Caesar-artilleri, og jeg er glad for, at vi nu har fået bred opbakning fra Folketinget til at donere det til Ukraines frihedskamp«, udtaler han i en pressemeddelelse.

Også statsminister Mette Frederiksen (S) er glad for beslutningen:

»Jeg er utrolig glad for den meget brede opbakning, der er i dag fra Folketinget, til at vi endnu engang kan donere et væsentligt bidrag til Ukraine. Det er også et skifte. Det er tungere våben. Det er artilleri. Det er noget Zelenskyj har efterspurgt. Det er det rigtige tidspunkt«, siger hun torsdag aften og tilføjer:

»Og budskabet fra Ukraine er meget klart, at det er nu, at vi alle sammen skal levere noget tungere ind, så de kan klare den kamp, de desværre står i i forhold til Rusland«.

Regeringen har valgt at donere alle Forsvarets 19 franskproducerede Caesar-haubitser, som kan sammenlignes med en langtrækkende kanon. Beslutningen har opbakning fra hele Det Udenrigspolitiske Nævn, siger forsvarsministeren. Caesar-haubitser er kraftige, langtrækkende kanoner, der er monteret på en pansret lastbil, og som kan ramme mål på op til 40 kilometers afstand. Artilleriet kan affyre seks skud på under et minut.

Ukraines ønske har ellers sat de danske politikere i et dilemma, fordi våbensystemet også er vigtigt for, at det danske forsvar kan få opbygget 1. brigade på 4000 mand, som Danmark har lovet Nato. Det danske forsvar har købt 15 af artillerisystemerne, der skulle have været overdraget i 2020, samt yderligere fire, der efter planen skulle leveres i 2023.

Fejl skal udbedres

Donationen til Ukraine vil medføre en forsinkelse i opbygningen af Danmarks 1. brigade, som skulle have været klar til næste år.

»Derfor arbejder vi også på en genanskaffelse så hurtigt som overhovedet muligt. Det er vigtigt at sige af hensyn til klarmeldingen af brigaden, som vi jo også skal give til Nato«, siger forsvarsministeren:

»Og så af hensyn til det personel, som skal vide, at vi arbejder på højtryk for at få nyt materiel til dem«.

Jakob Ellemann-Jensen kan og vil ikke sige, hvornår systemet forventes at kunne blive leveret til Ukraine, men han regner med, at det bliver inden for et halvt år.

»Det er ikke en beslutning, som er fuldstændig problemfri. Det er et system, som er behæftet med nogle fejl, og det har vi gjort ukrainerne meget klart opmærksom på. De ønsker stadig at modtage det her materiel«, siger Jakob Ellemann-Jensen.

»Det betyder, at de fejl skal udbedres, inden vi kan levere det, men det forventer vi også, kan ske relativt hurtigt«.

Ifølge Kristian Lindhardt, der er major og militæranalytiker ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, er det ikke er ualmindeligt med »børnesygdomme«, når komplekse våbensystemer skal implementeres.

»Men som jeg har fået det at vide, er de maskiner, der holder i Danmark – vi får dem i lidt forskellige tempi – altså oppe at køre. Vi er altså i gang med at øve på dem og anvende dem til uddannelse af vores artillerister«, siger han.

Artillerisystemer er lavet til at til at skabe forudsætninger for, at alle andre på slagmarken kan komme til. Det kan være eksempelvis infanterister eller kampvogne. Når fjenden er optaget af at søge ly for artilleriet, kan de andre enheder bevæge sig rundt om fjenden eller langt ind bag fjendens linjer, fortæller Kristian Lindhardt.

»Artilleriet er dermed en forudsætning for, at man kan føre mobil krigsførelse. Mobil krigsførelse er sådan noget, som ukrainerne gjorde i efteråret, da de genvandt Kharkiv og det område der«.

De 19 Caesar, som Danmark sender til Ukraine, er, fortæller Kristian Lindhardt, det der på militærsprog hedder en artilleriafdeling. Og den er lavet til at støtte eksempelvis en brigade – sådan som det var tiltænkt i Danmark.

»Det, der er hele fidusen, er, at sådan en brigade kan kæmpe selvstændigt, og det er derfor, at ukrainerne har så meget brug for artilleri«, siger Kristian Lindhardt og fortæller videre, at det kan være med til at slå hul på det russiske forsvar.

Militæranalytiker: Et markant skifte

Med regeringens beslutning om at sende det eftertragtede og helt nye våbensystem Caesar-haubitser til Ukraine, er der sket et markant skifte, siger Kristian Søby Kristensen, seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

»Der er for alvor noget på spil, for nu handler det ikke om at tage ting, som har stået på reservedelslageret, eller som var forrige generations udstyr, eller andre ting, som forsvaret ikke rigtig bruger«, siger han.

»Nu er det systemer, som går til kernen i det danske forsvar, som de selv er i gang med at udvikle. Så det her gør virkelig ondt. Våbensystemet har været kernen i den begyndende genopbygning af den danske hær, og det her er en vigtig brik i den genopbygning, som nu bliver fjernet«.

Det er dog ikke så lige til at finde en erstatning for de 19 Caesar-haubitser, lyder vurderingen fra Kristian Søby Kristensen.

»Der var jo en grund til, at det danske forsvar valgte at købe de her franske kanoner. Det er et produkt, som er skræddersyet til den danske hærs behov«, siger han og uddyber:

»Man kan sikkert finde nogle andre kanoner, men problemet er bare, at hele verden er ude og bestille militært udstyr. Så derfor er der pres på produktionen. Så det er ikke sådan, at man bare kan finde 19 alternative kanoner«.

Ukrainsk taknemmelighed

I Ukraine modtages beskeden med stor glæde. Både præsident Volodymyr Zelenskyj og udenrigsminister Dmytro Kuleba takker Danmark på Twitter.

»Jeg er dybt taknemmelig for min gode kollega Mette Frederiksen og Danmarks koalitionsregering over den vigtige beslutning om at forsyne Caesar-haubitser til Ukraine. Det vil i høj grad øge Ukraines forsvarsevner, tillade os at fordrive aggressoren fra Ukraine og bringe vores fælles sejr nærmere«, skriver Zelenskyj.

Kuleba har tilsyneladende fået nyheden overbragt direkte af sin danske kollega, Lars Løkke Rasmussen (M):

»Vi er dybt taknemmelige for det længe ventede træk, som vi har arbejdet udførligt på«, skriver Kuleba på Twitter.

Omvendt kritiserer Rusland leverancen af det avancerede artillerisystem og kalder den for »kynisk« og »umoralsk«.

»Den danske regerings beslutning om at donere Caesar-haubitser til Ukraine har til formål at forsinke og yderligere eskalere konflikten, men er ikke i stand til at ændre dens generelle kurs til fordel for Kiev. Det vil uundgåeligt føre til nye ofre«, skriver den russiske ambassade blandt andet i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Våbendonationen »vil uundgåeligt føre til nye ofre«, lyder det fra Ruslands ambassade, der påpeger, at Danmark med beslutningen »i stigende grad« bliver trukket ind i konflikten i Ukraine:

»Ukraines væbnede styrker bruger aktivt disse franske langtrækkende artillerisystemer til at ødelægge skoler, hospitaler, kulturinstitutioner i Donbass-, Kherson- og Zaporozhye-regionerne. Det oplyser de danske medier og politikere helst ikke offentligheden om«, hedder det i udtalelsen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her