Mens Rusland fortsætter bombardementerne af ukrainske byer, optrapper flere vestlige lande deres våbenleverancer forud for et potentielt skelsættende møde på den tyske Ramstein-base fredag. Her samles omkring 40 vestlige landes repræsentanter med den ukrainske regering og Nato’s generalsekretær, Jens Stoltenberg, for at beslutte nye våbenleverancer forud for mulig ny, ødelæggende russisk storoffensiv.
Danmarks Forsvarsministerium annoncerede torsdag, at et bredt flertal i det danske Folketing har besluttet at donere kommende Caesar-artillerisystemer til Ukraine.
»Danmark har fra starten af krigen i Ukraine været blandt de mest aktive donorlande. Det skal vi fortsat være. Samtidig skal vi finde en balance mellem at hjælpe Ukraine og fortsat styrke det danske forsvar, så vi kan varetage Danmarks sikkerhed og leve op til vores forpligtelser i Nato«, lyder det i en pressemeddelelse fra forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V).
Endnu ikke færdige
Det er en omfattende våbendonation til Ukraine, som regeringen torsdag har fået opbakning til i Udenrigspolitisk Nævn. Danmark overgiver samtlige Caesar-artillerisystemer, som det danske forsvar har købt i Frankrig, til ukrainerne. Der er tale om selvkørende kanoner af en kortløbet type, der kaldes haubitser.
De i alt 19 kraftige artillerisystemer har en rækkevidde på op til 40 kilometer afhængigt af ammunitionstypen. Danmark har endnu ikke fået leveret alle systemerne fra Frankrig, men donationen omfatter både de haubitsere, der er kommet til Danmark, og den sidste del af ordren, der er under produktion i Frankrig.
Presset til at give mere
Dermed er donationen mere omfattende end det, der tidligere er kommet frem. Oprindeligt var det tanken, at det alene var de kanoner, som Danmark ikke endnu har fået leveret, der muligvis skulle omdirigeres til Ukraine. Nu er regeringen gået et stort skridt videre og leverer samtlige artillerisystemer til fronten i Ukraine.
Her har der længe været mangel på højkvalitetsartilleri med tilhørende ammunition, og Ukraine har igen og igen anmodet Danmark om hjælp. Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen fik således klar besked direkte fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj under et møde i London umiddelbart før jul. I en videoappel sagde Zelenskyj til Ellemann-Jensen:
»Du kender vores behov for Caesar-systemer, som har vist sig at være fantastiske på slagmarken. De er vitalt vigtige nu for Ukraine. Og vi har brug for jeres beslutning om at sende Caesar-systemer«.
Dengang kaldte forsvarsministeren det »en balancegang«, om Danmark skulle donere våbensystemerne til Ukraine. Én af årsagerne til den danske tøven har formentlig været, at soldaterne i Danske Artilleriregiment i Varde nu vil stå helt uden fungerende artilleri i en periode. Den generelle frygt for, at Nato-landene vil stå uden tilstrækkeligt med våben på grund af donationerne til Ukraine, adresserede Nato’s generalsekretær tidligere på måneden, da han i generelle vendinger pegede på, at det var vigtigere, at våbnene kom til fronten i Ukraine, end at de stod på lagre og øvelsespladser i Nato. Haubitserne anslås at repræsentere en værdi på godt en milliard kroner i nypris.
Tungere våben fra Sverige
Tidligere torsdag annoncerede Sveriges regering også en støttepakke. Den er i tre dele, der blandt andet vil udstyre Ukraines forsvar med det avancerede artillerisystem Archer. Pakken med avancerede våben til 2,9 milliarder danske kroner omfatter også 50 styk pansrede kampkøretøjer af typen CV90, minerydningsudstyr, automatvåben og panserværnsmissiler, skriver Dagens Nyheter. Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, kaldte på et pressemøde Acher for »måske verdens mest avancerede artillerisystem«. Dens rækkevidde på op til 50 kilometer og præcision gør den til et godt supplement til de langtrækkende våben, Ukraine har i forvejen og får i fremtiden, sagde ministeren.
»Vi er parate til at give både mere avancerede og tungere våben og i større mængder«, sagde vicestatsminister Ebba Busch.
USA har leveret dobbelt så meget militær støtte som Europa i sin helhed, påpegede statsminister Ulf Kristersson.
USA forbereder også en ny pakke, der skal styrke Ukraines muligheder for at forsvare sig, skriver amerikanske medier baseret på anonyme kilder. Pakken med en anslået værdi på 18 milliarder kroner indeholder næsten 100 pansrede køretøjer af typen Stryker og 50 af typen Bradley, der skal opgradere nogle af de gamle køretøjer, Ukraine har i dag.
1 procent af bnp
Onsdag lovede Canada at sende 200 canadiskproducerede pansrede mandskabsvogne til Ukraine. Dagen før, tirsdag, sagde Hollands premierminister Mark Rutte, at landet overvejer at sende Patriot-missil-systemer for at hjælpe Ukraine med at forsvare sig mod de ødelæggende russiske luftangreb. Det samme gjorde USA allerede i december, og oplæringen af ukrainsk personel er i fuld gang.
Mark Rutte forklarede, at Hollands vilje til at hjælpe Ukraine er blevet styrket af Ruslands nylige angreb på byen Dnipro med dusinvis dræbte civile og bekymring for, om Ukraine har styrke til at modstå en mulig ny russisk offensiv.
En gruppe på ti lande lovede torsdag at sende missiler og luftforsvar til Ukraine og tilbyde militær træning. Efter et nyt løfte om en våbenpakke på 841 millioner kroner bruger Estland nu over 1 procent af sit bruttonationalprodukt på militær støtte til Ukraine, oplyste landets regering ifølge AFP.
»Hvis præsident Putin satser på, at vi vil begynde at kede os i år, tager han fejl. Vi planlægger fremad for i år, næste år, året efter og videre frem«, sagde den britiske forsvarsminister Ben Wallace ifølge Ritzau efter de ti landes møde i Estland.
Frygten for Putin
Kritikere af de vestlige våbenleverancer har peget på, at de vestlige lande har givet Ukraine våben nok til at forsvare sig, men ikke nok til at besejre Rusland. USA og de vestlige allierede er bange for at provokere Vladimir Putin og har løbende forsøgt at afveje den frygt med modviljen mod bare at lade Putin dræbe uskyldige ukrainere og annektere et selvstændigt naboland foran vores øjne. De to vægtskåle har løbende forskubbet sig og ser ud til at forskubbe sig igen.
»Faktum er, at vi har afskrækket os selv i over et år nu«, sagde den pensionerede amerikanske general Ben Hodges for nylig til CNN.
»Der har været så meget angst for en mulig russisk russisk eskalation – jeg mener, for 10 måneder siden var der bekymring for at give Stinger-missiler ... det er åbenlyst latterligt, og det ser latterligt ud nu«, sagde han.
Kampvogne eller ikke kampvogne
Om Vesten fredag på Ramstein-basen skal tage et lille eller et stort skridt mod at ruste Ukraine til en ny offensiv, diskuteres på et møde i dag i Berlin, hvor USA’s forsvarsminister Lloyd Austin mødes med Tysklands nye forsvarsminister, Boris Pistorius.
På forhånd er presset enormt på Tysklands kansler Olaf Scholz for at annoncere, at Tyskland vil give Ukraine nogle af de tyskproducerede Leopard-kampvogne eller i det mindste tillade andre lande at sende deres.
Ukraine har i månedsvis forgæves efterspurgt tunge kampvogne. Mykhailo Podolyak, der er rådgiver for præsident Zelenskyj, opfordrede torsdag de vestlige lande til at »holde op med at ryste i bukserne af angst for Putin og tage det sidste skridt«.
Ukraine har brug for kampvogne – »nøglen til at afslutte krigen ordentligt«, tweetede han.
Tyskland er bange for at blive set af Rusland som part i krigen, men risikerer at blive næsten isoleret, efter at blandt andet Polen og Finland har annonceret ønsket om sende nogle af deres kampvogne. Storbritannien har sagt, at de vil sende deres egne tunge kampvogne. Ifølge Marie-Agnes Strack-Zimmermann, der er forkvinde for forsvarsudvalget i det tyske parlament, har Olaf Scholz på forhånd gjort det til en betingelse, at USA samtidig donerer nogle af deres Abrams-kampvogne.
En tysk politiker involveret i forhandlingerne siger til The New York Times, at andre europæiske lande vil have alle lande med Leopard-kampvogne til at donere sammen, sandsynligvis for at gøre det sværere for Vladimir Putin at rette sin vrede mod et bestemt land. Danmark har 44 Leopard-kampvogne, hvoraf en del er under modernisering i Tyskland. Regeringen har i månedsvis afvist at kommentere det ukrainske ønske.
fortsæt med at læse
