En oktobermorgen i den svenske by Linköping for 18 år siden var en 56-årig kvinde på vej på arbejde og en otteårig dreng på vej i skole. Ingen af dem nåede dog frem, da de begge på åben gade blev dræbt.
På gerningsstedet fandt politiet både mordvåbnet, en kniv indsmurt i blod, og et hårstrå fra gerningspersonen i en blodig hue et stykke derfra.
Selv om det svenske politi havde dna på den formodede gerningsperson, kunne de ikke finde frem til den skyldige. De søgte på dna’et i deres dna-register, men fandt intet match. Derfor var dobbeltmorderen i mange år på fri fod.
Lige indtil i 2020, hvor svensk politi fik lov at afprøve et pilotforløb med genetisk slægtsforskning. En slægtsforsker ved navn Peter Sjölund tilbød politiet sin hjælp. Han scannede gerningspersonens dna i en amerikansk slægtsforskningsdatabase. Og gennem en kortlægning af en gruppe på 600-700 mennesker helt tilbage til 1700- og 1800-tallet fandt han sammen med politiet frem til 25 særligt interessante personer.
Ud over dna-databasen kiggede han også i kirkebøger og dødsannoncer, redskaber der ofte bruges i slægtsforskning. Et par måneder efter fandt han frem til to brødre, der matchede dobbeltmorderens dna.
Da politiet anholdt dem, tilstod den ene, Daniel Nyqvist, at han stod bag mordene på den otteårige dreng og den 56-årige kvinde – 16 år efter, drabene var begået.
Genetisk slægtsforskning er ikke lovligt at bruge i efterforskning af drab og grov kriminalitet i Danmark. Men i en pressemeddelelse torsdag har Justitsministeriet netop meddelt, at regeringen ønsker at gøre det lovligt.
»Det er en kerneprioritet for regeringen, at politiet er rustet til at opklare grove forbrydelser som eksempelvis drab og voldtægt. Jeg er derfor rigtig glad for, at vi i samarbejde med Rigspolitiet nu går videre med at undersøge muligheden for at indføre genetisk slægtsforskning som efterforskningsmiddel i politiet«, siger justitsminister Peter Hummelgaard om motivationen bag i en pressemeddelelse.
Dårligt nyt for mordere
Det er et særligt velegnet værktøj til at opspore gerningspersoner, der lever et stille liv, aldrig har begået kriminalitet før, og derfor ikke er i politiets søgelys. Hvilket præcis var det, den svenske dobbeltmorder fra 2004 var.
Daniel Nyqvist var en enspænder, levede sit liv foran en computerskærm, og begik aldrig andet kriminalitet – hverken før eller efter drabene – der kunne spore politiet i hans retning. Derfor var den genetiske slægtsforskning afgørende for, at politiet kunne finde frem til ham.
Beslutningsforslaget, om at gøre genetisk slægtsforskning lovligt i politiets efterforskning, udspringer af et borgerforslag, som efterforsker ved Københavns Politi Martin Wittrup Enggaard og en række andre stillede i juni 2022.
I borgerforslaget foreslog de en samtykkebaseret database, hvor folk selv frivilligt kan registrere deres dna. Der har nemlig været bekymring for, om genetisk slægtsforskning kan forværre databeskyttelsen for den enkelte borger og føre til mere overvågning.
»Der er tale om øget registrering, og man ved hverken, hvad det kan eller vil blive brugt til fremadrettet«, har advokat Kristian Mølgaard, formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater, blandt andet tidligere sagt til TV 2.
Derudover pointerede de i borgerforslaget, at det ikke skulle kunne bruges til at uskyldige personer bliver mistænkt:
»Den genetiske slægtsforskning skal aldrig bruges som bevis i retten. Den skal ses som en efterforskningsmetode, der leder politiet på rette vej – men ikke fælder dom«, skrev de blandt andet i borgerforslaget.
Ikke desto mindre siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, i pressemeddelelsen, at det »i den grad er dårligt nyt for mordere og voldtægtsmænd, men ualmindelig godt nyt for ofrene, deres familier og danskerne generelt«.
»Vi skal give dansk politi de bedste efterforskningsmuligheder. Derfor stemmer vi med glæde for forslaget, som netop er udarbejdet af dygtige politiefterforskere med stor erfaring på området«, uddyber han.
fortsæt med at læse
