Artiklen er opdateret kl. 10.58.
En af de tiltalte i Danmarks hidtil største narkosag kræver at blive frifundet for en stor del af tiltalen. Begrundelsen er, at myndighederne har fejlet undervejs i processen om udlevering, oplyser den albanske mands forsvarer, advokat Andro Vrlic.
I sommeren 2019 blev den tiltalte i sagen om Operation Goldfinger anholdt af politiet i lufthavnen i Amsterdam. Derefter blev han udleveret til Danmark. Byretten har afsagt dom, og i sidste uge indledte Østre Landsret ankesagen mod ham og 12 andre. Da den 49-årige mand, der i øvrigt er universitetsuddannet, blev udleveret til Danmark, stod der i arrestordren, at sigtelsen angik smugleri af 76 kilo kokain.
Siden blev sagen kraftigt udvidet af National Efterforskning for Særlig Kriminalitet, så tiltalen i alt nu lyder på cirka et halvt ton kokain. Men processen har ikke været lovlig. Problemet er, at domstolene ikke har godkendt udvidelsen af tiltalen, sådan som de skal ifølge EU-Domstolen, oplyser advokat Andro Vrlic.
Indtil for nylig har Rigsadvokaten og Justitsministeriet ment, at det var nok, at de danske anklagere skrev til deres kolleger i Amsterdam og fik deres accept. Domstolene skulle ikke involveres. Men kun tre dage før ankesagens begyndelse i landsretten sendte ministeriet en orientering til Folketingets retsudvalg. Budskabet er, at ministeriet er kommet på andre tanker. Man er kommet frem til »en ny vurdering«. Domstolene skal faktisk involveres, og loven skal derfor laves om.
Advokat Andro Vrlic siger, at hans klient forlanger frifindelse for hele tiltalen og ikke bare for de kilo, som indgik i den oprindelige arrestordre.
»Der skal for de yderligere cirka 500 kilo ske frifindelse, fordi myndighederne ikke har fulgt en lovlig fremgangsmåde«, siger advokaten.
Advokaten siger, at han finder det bemærkelsesværdigt, at ministeriet med oplægget til en lovændring erkender, at de eksisterende danske regler om udlevering er i direkte modstrid med EU-reglerne. Han kritiserer også, at det ikke for længst er blevet afklaret, om grundlaget for en så voldsom tiltale er på plads.
Miseren har været kendt for ministeriet i mere end et år. For da Københavns Byret afsagde dom i december 2021, skete der frifindelse for den udvidede del af tiltalen. Begrundelsen var, at der ikke var en gyldig accept fra Holland.
Specialanklager Annika Jensen, der fører sagen i landsretten sammen med to kolleger, ønsker ikke at kommentere forløbet. Men hun oplyser, at det er korrekt, at anklagemyndigheden nu vil gå til domstolene i et forsøg på at få godkendt en udvidelse af tiltalen.
Professor: Loven på ændres
På Københavns Universitet forklarer professor i strafferet Thomas Elholm, at anklagemyndigheden i Danmark er underlagt justitsministeren og ikke formelt er uafhængig. Det sker dog kun yderst sjældent, at ministeren blander sig i konkrete sager. Derfor har man i Danmark ikke anset den manglende uafhængighed som et problem i forhold til ordningen med EU’s arrestordre.
»EU-Domstolen har imidlertid meget klart sagt, at en minister ikke må kunne blande sig i sager om udlevering. Afgørelser skal træffes af en judiciel myndighed. Det behøver dog ikke være en domstol, det kan også være en reelt uafhængig anklagemyndighed«, siger Thomas Elholm.
Oprindeligt troede Danmark, at Justitsministeriet kunne træffe afgørelse om arrestordrer. Efter kritik fra EU-Kommissionen blev det ændret, så kompetencen i 2016 blev flyttet til anklagemyndigheden. Heller ikke den løsning var helt i overensstemmelse med EU-retten. Derfor måtte Danmark i 2019 igen flytte kompetencen, denne gang til domstolene. Og nu er den altså gal igen.
»Sagen viser, at vi i Danmark har haft en vis modvilje mod at ændre vores system og vores opfattelse af, hvad der er den bedste løsning. Holdningen er måske, at vi er nærmest til selv at vurdere, hvordan retfærdighed bedst udøves – i Danmark«, siger Thomas Elholm.
»På den anden side kommer man ikke uden om, at der har hersket en vis usikkerhed om EU-rettens krav, og der har været en betydelig retsudvikling om arrestordren. EU-Domstolen har virkelig mange sager om det emne, og også andre lande har måttet rette ind«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
