Artiklen er opdateret tirsdag kl. 9.20.
Mange af de ukrainere, der er kommet til Danmark som følge af krigen i Ukraine, ønsker at blive i Danmark selv efter krigens afslutning, viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har offentliggjort mandag aften.
Konkret er det 37 procent – knap 4 ud af 10 voksne – der i undersøgelsen svarer, at de ønsker at blive boende i Danmark. Også når krigen er slut. Desuden svarer 40 procent, at de gerne vil blive boende i Danmark, så længe krigen varer. Eller indtil sikkerhedssituationen tillader, at de rejser hjem.
I alt er omkring 30.000 ukrainere kommet til Danmark, i forbindelse med at Rusland for snart et år siden indledte en krig i Ukraine. 17.126 af dem er voksne over 18 år, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter en særlov, som blev vedtaget i foråret sidste år. Af dem har omkring 7.500 svaret på spørgeskemaet. Det svarer til 44 procent.
Hos flere kommuner, Ritzau har talt med, er det overordnede indtryk, at ukrainerne bidrager og gerne tager de job, der er. Derfor vil eksempelvis Hans Stavnsager (S), borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, ikke have noget imod, hvis flere af dem bliver. I Faaborg-Midtfyn er 321 ukrainere blevet visiteret til en bolig.
»Det er måske en lidt egoistisk holdning at have, for i virkeligheden er det jo vigtigt, at så mange af dem som muligt kommer tilbage til Ukraine og er med til at bygge landet op. Men ud fra en egoistisk synsvinkel tror jeg, det vil være godt for kommunen, hvis en del bliver. Vi har brug for arbejdskraft – som kommune og i vores virksomheder«, siger han.
Borgmestre går imod regeringen
Regeringens holdning er ellers, at ukrainere, der har fået opholdstilladelse efter en særlov i Danmark, skal hjem på et tidspunkt og hjælpe med at genopbygge landet. Men også Jens Ejner Christensen (V), der er borgmester i Vejle Kommune, ser gerne, at de, der vil, bliver.
»Vi har rigtig mange industrivirksomheder, en plejesektor og en hotelbranche, der efterspørger det. Så vi har egentlig masser af jobopslag og stillinger, som man med en ret lille omskoling og nogle få sprogkundskaber kan komme ind i«, siger Jens Ejner Christensen.
Birgit Hansen (S), borgmester i Frederikshavn Kommune, siger, at ukrainerne generelt gerne tager job i brancher, de ikke arbejdede inden for i hjemlandet. Hun minder også om, at integrationen ikke er en nem proces.
»Vi skal huske at tale om, at nogle af dem har det svært. Nogle af dem er traumatiserede, og nogle har mistet«.
Alligevel ville heller ikke hun have noget imod, hvis flere bliver efter krigen:
»Vi vil gerne have flere borgere, for vi er ikke begunstiget. Her dør flere erhverv, end der bliver født. Det er ikke sikkert, at alle 98 kommuner ligner hinanden på det her punkt. Men i Frederikshavn vil vi rigtig gerne have arbejdskraft«, siger hun.
Der er i undersøgelsen forskel på, om ukrainerne ønsker at rejse tilbage alt efter alder. Jo ældre de fordrevne ukrainere er, desto større er ønsket om at vende tilbage til Ukraine.
At ukrainerne overhovedet valgte at rejse til Danmark, skyldtes ifølge undersøgelsen for langt størstedelen, at de havde et netværk i Danmark. Således søgte to ud af tre af de adspurgte ukrainere ophold i Danmark, fordi de enten havde en tilknytning til Danmark før krigen, eller fordi de havde et netværk i Danmark på grund af krigen. Andre fik et netværk i Danmark på grund af krigen, fordi deres venner flygtede til Danmark, før de selv gjorde. Det gjaldt for 15 procent.
Undersøgelsen er gennemført i oktober og november 2022.
ritzau
