Anklagemyndigheden vil have sosu-hjælper idømt fængsel på livstid, efter Retten i Randers her til formiddag har erklæret hende skyldig i drabsforsøg og grov vold på beboere på Plejecenter Tirsdalen. Dog frifindes hun for drab.

Trods frifindelse for drab: Anklager vil have sosu-hjælper idømt livstid for stribe af drabsforsøg og »legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter«

Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret klokken 11.30.

Skyldig i fire drabsforsøg.

Ordene er her til formiddag blevet læst op i Retten i Randers, hvor en 60-årig sosu-hjælper ellers har forsøgt at overbevise dommere og nævninge om, at hun er uskyldig i anklagerne om bevidst at forgifte beboerne på Plejecenter Tirsdalen.

Retten forkaster hendes forklaringer.

Ud over fire drabsforsøg erklæres hun også skyldig i fire tilfælde af »legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter«, som det hedder. I ét tilfælde resulterede det i, at en ældre kvindelig beboer døde som følge af den medicin, sosu-hjælperen nu dømmes skyldig i at have givet hende.

Men sosu-hjælperen erklæres altså ikke skyldig i et drab, som anklagemyndigheden ellers havde forsøgt at argumentere for. Det punkt i anklageskriftet frifindes hun for.

Lige siden den dag i marts, hun blev anholdt i sit parcelhus lidt uden for Randers, har hun bedyret sin uskyld. Hun har siddet fængslet lige siden. Og ni dage har Retten i Randers brugt på at få præsenteret anklagemyndighedens argumenter for, at det skulle forblive sådan.

37 vidner har været forbi vidneskranken i sagen, hvor kvindens forsvarer har argumenteret for en pure frifindelse.

Og nu har retten så taget stilling.

Afgørelsen læses op i en komplet fyldt retssal med over 40 tilhørere, der har stået i kø på stentrappen foran Retten i Randers her til morgen for at få en af pladserne på første, anden eller tredje række. Flere gik forgæves og fik aldrig en plads til at overvære, hvordan kvinden reagerede på at få sin dom.

Inden retsformanden kom ind, bærende på den 11 sider lange afgørelse og en opremsning af de ting, retten havde lagt vægt på, sad den 60-årige mest og kiggede ned i bordet foran sig, mens hun forsøgte at få styr på sine hænder, der rystede voldsomt.

Efter at have rejst sig, da de tre juridiske dommere og seks nævninge entrerede lokalet, reagerede hun ikke synderligt, da skyldkendelsen blev læst op. Hun holdt blot blikket fæstnet på det samme sted i bordet.

Afgørelsen er enstemmig, lød det fra retsformanden, der også erklærede kvinden skyldig i tyveri af medicin og tjenestemisbrug.

Anklagemyndigheden annoncerede efterfølgende, at man mener, hun bør idømmes fængsel på livstid. Hendes forsvarer argumenterede for maksimalt 14 år i fængsel.

Og da dommere og nævninge atter trak sig tilbage, kunne kvinden ikke mere. Sosu-hjælperen lagde sig grædende over sit bord, inden betjentene førte hende væk fra hendes plads, hvor hun har klamret sig til et plastikchartek med en fotografi forrest af hendes familie iført nissehuer udenfor og en lille tegning med påskriften ’FARMOR’.

Senere i eftermiddag vil hun blive sat på den samme plads og få at vide, hvor mange års fængsel hun straffes med.

Var på vagt hver gang

Sagen tog sin begyndelse for snart et år siden, da flere læger var begyndt at undre sig over den stribe af beboere, der var blevet kørt på sygehuset, fordi de pludselig var blevet akut dårlige på Plejecenter Tirsdalen.

Adskillige beboere var blevet fundet næsten livløse i deres senge. Og da man på sygehuset kunne konstatere forskellig slags medicin i deres blod, som hverken var ordineret af en læge eller skrevet ind i beboernes journaler, blev der slået alarm.

Det lignede et mønster. Kunne der ligge en bevidst handling bag?

Politiet sporede sig ind på et bud på en mulig gerningsperson, efter lederen på plejecentret havde sammenlignet vagtplanerne for hendes ansatte.

Det, der snart skulle vise sig at være forgiftninger, var umiddelbart igen og igen sammenfaldende med dage, hvor én person havde været på arbejde: Den 60-årige sosu-hjælper var den eneste, der var på vagt aftenen før alle indlæggelserne. Og da politiet rykkede ud og anholdt kvinden på hendes adresse, blev mistanken kun bestyrket.

Betjentene kunne finde piller og æsker med medicin, hun ikke havde recept på.

En logfil og medicinpakker

Det er en omfangsrig efterforskning, der ligger bag de beviser, Retten i Randers nu har taget stilling til.

Eksempelvis når det gjaldt pillepakkerne, som blev fundet hos kvinden, var labelen revet af, så man ikke kunne se navnet på de mennesker, medicinen var udskrevet til. Men der var stadig en intakt stregkode. Politiet fik det lokale apotek til at skanne stregkoderne. Navne fra beboere fra Plejecenter Tirsdalen tonede frem på skærmen.

Derfor blev sosu-hjælperen også sigtet og senere tiltalt for tyveri af medicin. Tungest i hendes anklageskrift endte dog tiltalen om, at hun havde dræbt en beboer, der aldrig kom til sig selv igen, efter hun kom på sygehuset. Herudover syv drabsforsøg, som ifølge anklagemyndigheden gik ud over sammenlagt tre andre beboere, der blev forsøgt slået ihjel – men reddet af personalet på det lokale sygehuset – ad flere omgange.

I retten har anklagemyndigheden medgivet, at det ikke er lykkedes at pege på et klart motiv for, hvorfor kvinden skulle ønske at slå beboerne ihjel.

Men en mentalerklæring, der påviser en såkaldt histrionisk personlighedsforstyrrelse hos den 60-årige, har anklageren brugt til at argumentere for, at hun ikke var en så usandsynlig gerningsperson.

En logfil, der viser, at hun havde rekord blandt sine sosu-hjælperkollegaer i at låse sig ind i plejecentrets medicinrum, er blevet fremhævet som endnu et ikke uvæsentligt indicie. Endnu et er ifølge anklagemyndigheden, at kvinden søgte på sin computer derhjemme efter informationer om medicinen Baclofen, som det snere krævede retskemiske undersøgelser at afsløre som en årsag til, at beboere blev sendt på sygehuset.

Blandt andet sosu-hjælperens internetsøgninger har retten fundet væsentlige.

Som det fremhæves i skyldkendelsen, viste sosu-hjælperen nemlig indgående interesse for præcis medicinen Baclofen på et tidspunkt, hvor »det ikke var almindeligt kendt, at de pågældende beboere var forgiftet med den type medicin«.

Anklagemyndigheden har gennemgående argumenteret for, at hun ikke har kunnet fremkomme med troværdige forklaringer. Heller ikke på det med hendes internetsøgninger. Retten tilslutter sig og kalder hendes forsøg på forklaringer »vekslende« og »usammenhængende«.

Ej heller har kvinden formået at forklare, hvorfor hun var så ofte inde i medicinrummet. »Utroværdig« er også hendes forklaring på, hvorfor politiet kunne finde medicin fra plejecentret hjemme i hendes parcelhus, lyder rettens konklusion.

Mildere paragraffer

Men det er altså ikke lykkedes anklagemyndigheden at overbevise dommerne og nævningene om, at kvinden skal dømmes for de fire første forhold i anklageskriftet.

De lød på et drab og tre tilfælde af drabsforsøg, som skulle være begået på hendes aftenvagt 26. februar 2022.

Sosu-hjælperen erklæres i stedet skyldig i fire tilfælde af grov vold – i det første tilfælde med døden til følge.

Retten mener, at sosu-hjælperen trods sit kendskab til medicin på det tidspunkt ikke har haft »indgående kendskab til virkning, dosering og farligheden af præparaterne«, der blev fundet i beboernes blod. Og det er årsagen til, at dommerne ikke finder det bevist, at sosu-hjælperen skulle have indset muligheden for, at de fire beboere »ville kunne dø som følge at tiltaltes handling«, som det fremgår i skyldkendelsen.

Siden hen blev hun klogere.

Tre af de samme beboere blev forgiftet igen.

Og på det tidspunkt havde sosu-hjælperen ikke kun søgt yderlige oplysninger på nettet om Baclofen, som nu atter sendte dem på sygehuset, selv om præparatet reelt kun var ordineret til en helt anden beboer på plejecentret. Nej, nu vidste sosu-hjælperen også, at stoffet kunne slå ihjel, fordi hendes et af hendes tidligere ofre endte med at dø efter sin hospitalsindlæggelse. Og derfor finder retten, at sosu-hjælperen er skyldig i anklageskriftets forhold 5, 6, 7 og 8, der går på drabsforsøg på beboerne, der overlevede deres første forgiftninger, hvorefter de så blev forgiftet igen. For en beboers tilfælde i alt tre gange.

»Tiltalte var ansat for at passe på de her beboere og gjorde det stik modsatte. Det er stærkt skærpende at udnytte den her situation«, indledte specialanklager Jesper Rubow, da han fik ordet og skulle argumentere for en straf, anklagemyndigheden finder passende.

Ifølge anklagemyndigheden er det en skærpende omstændighed, at der er tale om flere ofre og ikke kun én episode, men en handling, der bevidst er blevet begået igen og igen over flere uger.

Specialanklageren henviste til drabssagen fra Nykøbing Falster, hvor en sygeplejerske fra det lokale sygehus blev idømt 12 års fængsel for fire drabsforsøg på patienter.

»Så når vi skal lave vores regnestykke om lidt, så er det i hvert fald der, vi starter«, mente Jesper Rubow.

Han argumenterede, at de fire ekstra forhold, der går på grov vold i denne sag, bør sende fængselsstraffen op i et niveau over 16 år, som ellers er det højeste antal år, man kan blive idømt fængsel i Danmark.

»Når vi er mærkbart over de 16 år, er der ikke noget alternativ til livsvarig fængsel«, sagde Jesper Rubow.

Da sosu-hjælperens forsvarsadvokat Henrik Garlik fik ordet, medgav han, at det var en vanskelig situation, han nu stod i, når han skulle forsøge at argumentere til sin klients fordel på baggrund af den skyldkendelse, der ligger.

Dog mente advokaten, at det bør få betydning for rettens vurdering, hvad dommere og nævninge havde lært om sosu-hjælperens privatliv: At hun er midtpunkt i en familie med mand, børn og børnebørn. Og at hun er 60 år, som »kan være en strafformildende omstændighed«, som Garlik sagde.

Forsvarsadvokaten angav 14 års fængsel som den maksimale straf, retten ifølge ham burde komme frem til.

Så brød sosu-hjælperen sammen og hulkede nu lydløst.

Men da retsformanden spurgte, om hun havde nogle sidste ord inden dommen, fattede hun sig og sagde:

»Jeg har aldrig nogensinde givet ældre mennesker medicin i munden. Det kan ikke lade sig gøre. Det kan det ikke. Jeg har ikke gjort det. Det var bare det«.

Dommen afsiges klokken 13.

Kristian Corfixen

fortsæt med at læse