En stor pose penge på én gang, en fast udbetaling hver måned – eller en bolig, du sidder superbilligt i, når du ikke længere får løn.
Pensionsopsparing kommer i mange former, og det giver god mening at kombinere flere forskellige typer.
Jo tidligere du starter, jo mindre behøver du lægge til side hver måned – renters rente arbejder for dig. Her får du oversigten over svagheder og styrker ved forskellige typer opsparing.
Ratepension
Som navnet antyder, får du din opsparing udbetalt i årlige portioner – mindst 10 og højst 30. Men jo flere år du strækker den over, jo mindre er det årlige beløb. Du betaler indkomstskat af pengene.
På den måde styrer du selv, om du vil have mest muligt i de første 10 år efter pensionering, hvor du er mest frisk, eller hellere vil smøre pengene tyndt ud.
1 million til alle: Tænk, hvis pensionsopsparingen i stedet kunne bruges på pauser i livetDu kan spare højst 66.195 kr. op årligt på en ratepension og trække beløbet fra i skat. Når du får pensionen udbetalt, skal du betale indkomstskat af pengene.
Fordele: Fleksibel ordning – og dør du, inden alle rater er udbetalt, går resten til dine arvinger.
Ulemper: Du kan løbe tør for penge, hvis du lever længe. Udbetalinger modregnes i folkepensionstillægget.
Aldersopsparing
Her kan du få hele beløbet udbetalt på én gang, hvis du vil.
Eller i mindre portioner, hvis det passer dig bedre – nærmest som en konto, du disponerer over. Du kan altså bruge den som en slags buffer i din pensionsøkonomi.
Pengene er skattefrie, når de udbetales. Det skyldes, at du ikke får fradrag for indbetalingerne, som du gør med ratepension og livrente.
»Hemmelig« pension vinder kun langsomt frem – selv om den betaler sigFordele: Lav beskatning af afkastet undervejs. Udbetalingen bliver ikke som ratepension og livrente modregnet i folkepensionens tillæg. Det er en særlig fordel for dig, der tjener 200.000-500.000 kr. årligt.
Ulemper: Der er grænser for, hvor stor en aldersopsparing kan blive.
Fordi ordningen er en skattemæssig lækkerbisken, må du kun sætte 8.800 kr. ind hvert år, så længe du er ung. Når der er 7 år til din folkepensionsalder, stiger loftet til 56.900 kr. årligt.
Livrente
Det noget gammeldags ord dækker over, at din opsparing bliver udbetalt med en fast portion hvert år, så længe du lever. Den skal du betale indkomstskat af.
Fremtidsforsker vender op og ned på myte: »Du går på pension, og så bliver du gammel«Dermed er der tale om en slags væddemål mellem dig og pensionsselskabet: De vurderer f.eks., at du vil leve i 15 år som pensionist, og udbetaler dig årligt en 15.-del af din formue. Men lever du f.eks. i 20 år, får du stadig det samme beløb – selv om du faktisk har brugt din opsparing.
Du må spare så meget op på en livrente, du har lyst til, og får fradrag for det.
Fordele: Du løber ikke tør for penge, uanset hvor gammel du bliver.
Ulemper: Hvis du dør tidligt, efter at du er blevet pensionist, går resten af din formue til de andre medlemmer af pensionskassen. Dine arvinger får intet – medmindre du tegner en særlig forsikring, som gør din opsparing mindre. Modregning i folkepensionstillægget.
Obs: Pengene på både en ratepension, en aldersopsparing og en livrente er låst frem til 3 år før din folkepensionsalder.
Dog kan du få pensionen udbetalt 5 år før folkepensionsalderen, hvis du oprettede ordningen mellem 2007 og 2017, og som 60-årig, hvis ordningen er fra før 1. maj 2007.
Frie midler
Hvis du selv vil styre, præcis hvornår dine penge skal bruges, kan du i stedet spare op i såkaldt frie midler.
Altså på en almindelig bankkonto eller via et investeringsdepot med aktier og obligationer, som du kan oprette både i banken og på en digital handelsplatform som Nordnet eller Saxo, der er billigere end almindelige pengeinstitutter.
Fordele: Mest fleksibel – du skal ikke nå en bestemt politisk fastsat alder, før du kan hæve af din opsparing. Og der er ikke loft over, hvor meget du må spare op.
Ulemper: Du får ikke fradrag for indbetalingerne eller den særlig gunstige beskatning af afkastet som i en ’autoriseret’ pensionsopsparing.
Undtagelsen er dog den særlige investeringsform til frie midler, der hedder en aktiesparekonto. Her kan du indsætte maks. 106.600 kr. i alt, og afkastet af aktierne beskattes med 17 procent mod normalt 27 eller 42 procent.
Bolig
Hvis du ejer din egen bolig eller et sommerhus, er du på flere måder godt stillet i forhold til pension. For du kan spare op i din bolig uden at betale skat af værdistigningen, mens du skal svare skat af alle andre former for afkast på opsparing.
Opsparing i bolig foregår primært, når du afdrager gælden. Men hvis boligen stiger i pris, får du foræret friværdi den vej også.
'Arne-segmentet' har sparet halvanden million op i pensionDu behøver ikke sælge boligen for at tænke den ind i pensionsplanen, i stedet kan du planlægge at betale gælden ned til et lavt niveau, så du kun skal bruge en mindre del af din udbetalte pension på at bo der.
Du kan, hvis du skylder mindre end 60 procent af boligens værdi, få et afdragsfrit 30-årigt lån, når du nærmer dig pensionsalderen. Så kan du sidde med en lav ydelse resten af dine dage uden at bekymre dig om, hvorvidt du kan blive godkendt til en ny afdragsfri periode efter 10 år.
Vær dog opmærksom på, at du ikke lægger hele din pensionsopsparing i mursten. De kan som bekendt ikke spises, og derfor er du nødt til at låne i din friværdi, hvis du vil bruge af den til f.eks. rejser eller leveomkostninger.
Og det kan være mere besværligt at blive godkendt til et nyt lån, når du ikke længere har en lønindtægt.
fortsæt med at læse
