Jeg sad og lod, som om jeg arbejdede i kontorlandskabet på Rådhuspladsen, da en særlig mail ankom fra vores eventafdeling: om jeg havde lyst til at være vært for en samtale efter visning af en dokumentarfilm.
Jeg blev smigret og regnede med at høste anerkendelse hos mine børn for at være en del af CPH:DOX, en festival, der er så smart, at den SKAL STAVES MED VERSALER, SÅ FAT DET DOG, og har både kolon og x i et navn, som stadigvæk er uforståeligt.
